
Tysk sundhedsudbyder udskifter vagtplansystem: Optima gør det lettere at tiltrække og fastholde medarbejdere
Den tyske sundhedsudbyder ATEGRIS GmbH er i fuld gang med at udskifte sit nuværende vagtplansystem med Optima, der fra midten af 2022 rulles ud på organisationens 13 faciliteter til ca. 3.000 medarbejdere.
- Vi ledte egentlig ikke aktivt efter en ny løsning, for vi havde et vagtplansystem, som vi kunne leve med, forklarer Dr. Martin Kuhrau, der er IT-chef:
- Men vi drømte om et system, der ikke kun dækkede sygepleje, men alle personalegrupper på vores hospitaler- og gerne inden for én grænseflade.
Grundlæggende ønskede vi et værktøj, der hurtigt kunne vise alle de nødvendige oplysninger, så vi kan reagere hurtigt og effektivt på ikke-planlagte situationer. Med Optima fik vi pludselig muligheden for at få opfyldt vores ønsker og få lukket mange huller i vagtplanen. Så efter en grundig undersøgelse af mulighederne på markedet, besluttede vi os for at skifte system.
ATEGRIS er en privat sundhedsudbyder, der leverer sundhedsydelser og sundhedsuddannelser fra to sygehuse, en række specialiserede sundhedsklinikker og et hospice til borgere i Mülheim og Oberhausen i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Læs også: Stor analyse sætter navn på markedets bedste vagtplansystemer
Retfærdighed og gennemsigtighed
For IT-chefen handler valget af Optima i første omgang om retfærdighed og gennemsigtighed over for medarbejderne:
- Hvis du spørger det klinisk personale, hvad der generer dem mest ved deres job, så er det ikke overarbejde eller at arbejde iført maske. Så er det usikkerheden med hensyn til planlægningen af fritiden, forklarer Martin Kuhrau:
- At man altid kan blive kaldt på arbejde, fordi vagtplanlægningen ikke er pålidelig, sætter en reel begrænsning for din livskvalitet. Bl.a. derfor skal arbejdsgiverne lægge vægt på at skabe gode arbejdsbetingelser, hvis de vil undgå at medarbejderne søger andre steder hen. Her i Ruhr-området har vi 30 konkurrerende hospitaler alene i den umiddelbare nærhed. Så vi oplever Optima som en kæmpe fordel, når vi taler om at fastholde og rekruttere personale, siger IT-chefen.
Med mobil-appen, der i Tyskland naturligvis hedder MeinOptima, har personalet adgang til deres vagtlister via deres smartphones, så de kan se vagtplansændringer eller fraværsanmodninger, uanset om de ligger på sofaen derhjemme eller står midt i opgaverne på arbejdet.
Den mulighed har især de yngre medarbejdere været begejstret for, og det er vigtigt, mener IT-chefen, for på en arbejdsplads som ATEGRIS skal man kunne håndtere fravær og ændringer i vagtplanen med kort varsel:
- Du kommer aldrig foran situationen - du løber altid efter den, kæmper for at udfylde hullerne. Og så risikerer du som afdelingsleder at trække på de mangeårige medarbejdere, der altid træder til. Fra medarbejdernes perspektiver er det bare alt andet end fair eller gennemsigtigt. Det er i den slags situationer, at spørgsmål om work-life balance, retfærdighed og tilliden til vagtplanlægningen dukker op i personalegruppen igen og igen, siger Martin Kuhrau.
Læs også: Regionen kan sagtens købe sit næste løn- og vagtplansystem på en SKI-aftale
Økonomien spillede sekundær rolle
Skiftet fra det nuværende system til Optima giver også ATEGRIS en økonomisk fordel, da det sparer de administrative medarbejdere for en del tid, idet op til 80 procent af vagterne kan planlægges automatisk i fremtiden. Men spørgsmålet om besparelser var ikke det vigtigste for Martin Kuhrau, da beslutningen om at vælge Optima blev truffet:
- Vi besluttede os for at skifte vagtplansystem, fordi vi forventede at opnå en fordel i konkurrencen om personalet. Nu kan vi bruge eller omplacere ressourcerne, til de steder, hvor der er brug for dem, og derfor regner vi også med at opnå en større medarbejdertilfredshed og øget kvalitet. Besparelser - både hvad angår omkostninger og tid - er foreløbig kun sekundært for os.
Læs også: Derfor vælger regionerne vagtplansystem, som de gør
Vigtig at planlægge overgangen
Hvis man står midt i overvejelserne om at udskifte et eksisterende vagtplansystem med Optima, er det vigtigt at tænke over processen.
- Hvis man allerede har et andet vagtplansystem, skal man overveje, hvordan man implementerer det nye system og sikre, at overgangen glider så glat som muligt. Vi har taget implementeringen i bølger, hvor de forskellige personalegrupper løbende er kommet over på Optima – hver gruppe på en bestemt fastlagt dato. Det er organisatorisk og logistisk komplekst, og det kræver en eller to interne medarbejdere i huset, der kender din organisation, afdelinger og arbejdsprocesser, som kan hjælpe med at styre implementeringsprocessen. Ingen softwareleverandør kan gøre det uden hjælp.
Læs mere om ATEGRIS GmbH
Stor analyse sætter navn på markedets bedste vagtplansystemer
Implement Consulting Group og konsulentvirksomheden 42.Blue har i en rapport til Digitaliseringsstyrelsen afdækket muligheder og behov for bedre teknologisk understøttelse af vagtplanlægning i regionerne. Rapporten kortlægger og analyserer praksis og teknologianvendelse på området.
Læs artikel
Derfor vælger regionerne vagtplansystem, som de gør
De klassiske faktorer som pris, kvalitet og overholdelse af tidsplan spiller naturligvis en vigtig rolle, når regionen vælger vagtplansystem. Alligevel har de enkelte regioner også deres grunde til at vælge, som de gør.
Læs mere
Regionens næste vagtplansystem skal pege ind i fremtiden
Når regionen skal vurdere de indkomne tilbud på et vagtplansystem, er det er beslutning med langtrækkende konsekvenser. For et vagtplansystem skal ikke alene understøtte nutidens behov, men også matche fremtidens udfordringer. Så hvad bør en region i sidste ende basere sit valg af system og leverandør på?
Læs artikelAnalyse er regionens guide til valg af vagtplansystem
Den hidtil mest omfattende analyse af vagtplansystemer i regionerne stammer fra slutningen af 2019 og alligevel er det den bedste guide, når man skal vælge mellem de eksisterende vagtplan-systemer på markedet.
Læs mereRegionen skal træffe et valg for flere år ud i fremtiden
Enhver region har sine egne prioriteter og ethvert udbud har sine egne vægtningskriterier, men uanset hvad den enkelte region vægter, skal den i sidste ende træffe en svær beslutning, når der skal vælges lønsystem. Så hvad bør en region i sidste ende basere sit valg af system og leverandør på?
Læs mere
Regionernes tre hovedårsager til at vælge lønsystem, som de gør
Danmark har godt nok kun fem regioner, men alligevel er der forskellige bevæggrunde til at vælge lige præcis det lønsystem, som de gør. Ser man nærmere på regionernes valg, er der imidlertid et tydeligt mønster.
Se mere
Regionen kan sagtens købe sit næste vagtplansystem på en SKI-aftale
Offentlige indkøb over en vis størrelsesorden skal i EU-udbud, så flere leverandører får mulighed for at byde på opgaven. Så vidt så godt. Udfordringen er bare at et EU-udbud i sig selv er både dyrt og besværligt.
Læs artikel
Sådan kan regionen vurdere sin leverandørs leverancesikkerhed
- Derfor kan det også være svært at skelne mellem it-leverandører, når en region starter en udbudsproces op. For vi mener jo alle, at vi kan levere høj kvalitet til regionerne på it-området, siger Per Mouritsen, der er salgsdirektør i EG Public
Læs mereLøn- og vagtplansystem skal udvikle sig sammen med regionen
Kravspecifikationen er for længst skrevet, og leverandørerne har afleveret deres tilbud. Nu handler det blot om at vælge mellem mulighederne. Så er alt godt. Eller er det? Hvad med fremtiden? Hvad sker der, når blækket tørrer på kontrakten?
læs også
Skal regionen købe løn- og vagtplansystem samlet eller hver for sig?
Når regionen skal i udbud med sit løn- og vagtplansystem, er det første spørgsmål ofte: Skal vi egentlig vælge at gå i udbud med ønsket om en samlet løsning, eller får vi mest for pengene ved at udbyde de to systemer hver for sig? Behøver vi virkelig samme leverandør til både løn- og vagtplansystemet?
