ressourceudnyttelse
29. januar 2020

Bedre ressourceudnyttelse kræver nyt mindset

I sundhedsvæsenet er der rigtig mange gode visioner om at sætte patienten i centrum ude på de danske hospitaler og i regionerne. Men hvad betyder det egentlig, når vi taler arbejdstidsplanlægning? Og hvad stiller det af konkrete krav til medarbejderne, ledere og planlæggere?

Vagtplanlægning og arbejdstidstilrettelæggelse er helt centrale discipliner i for at sikre god patientbehandling. Kernen er jo at sikre de rette personer med de rigtige kompetencer, og tilstrækkeligt af dem præcis på den tid og det sted som er nødvendig i forhold til borgernes tryghed og patienternes behov.

Men der er meget stor forskel på, hvordan vi går til opgaven.
 

Taler vi om en aktivitet eller Helene?

Ser vi på patienterne som en abstrakt gruppe – den upersonlige aktivitet omsat til et antal forløb, patientkontakter og behov for en kapacitet som omsættes til en fremmødeprofil og en vagtplan.

Eller ser vi på den enkelte unge kvinde, fx Helene, som i løbet af et langt brystkræftforløb finder tryghed i at tale med sygeplejersken Inger, som har fulgt hende gennem hovedparten af behandlingen. Hendes rådgiver hedder Helle, som været den patientansvarlige læge lige fra Helene fik stillet diagnosen til nu, hvor hun går til kontrol for at sikre, at alt er, som det skal være efter behandlingen.

Der er ganske store forskelle på de to tilgange til patienten og på de krav, den stiller til vores planlægning, styring og opfølgning af bemandingen. Reelt set er begge perspektiver dog nødvendige.

Behov for både data og empati

Vi er nødt til både at have den stringente rationelle analyse af data, som sikrer de gode rammer for planlægningen, så det nødvendige personale er tilstede, og vi skal have overskud til det empatiske møde med det enkelte menneske som trænger til hjælp og pleje.

Vagtplanlægning i sundhedsvæsenet er nemlig ikke bare en triviel opgave, og ressourcerne, til at tage sig af den enkelte patient på den bedst mulige måde, er ikke sådan lige at trylle frem.

Forudsætningen for, at vi kan sætte patienten i centrum for personaleplanlægningen er derfor, at vi har styr på processen.

Det vil sige, at vi

  • omsætter vores data vedrørende aktivitet og forventede behov, budgetter og ansatte til en fremmødeprofil og en god vagtplan,
  • involverer de ansatte og fører planlægningen ud i livet på en effektiv måde
  • følger efterfølgende op på kvaliteten af planlægningen og styring for at kunne forbedre dem

Læs artikel: En god vagtplan kræver ledelsens opmærksomhed
 

Lad os hæve ambitionsniveauet

Det er et ambitiøst mål i sig selv at få optimeret disse processer. Det er kun et fåtal af afdelingerne og klinikkerne i sundhedsvæsenet, som mestrer dem til perfektion.

Vores ambitioner bør desuden være højere end det. Vi skal stræbe efter den nærværende behandling og pleje, ikke bare den effektive drift.

Dette gælder ikke bare for Helene, som er ved at være igennem brystkræftbehandlingen, men som en systematisk tilgang til mødet med alle patienter og pårørende.

Her er det vigtigt at huske på, at vores patienter er meget mere end patienter. De er også borgere, forældre, børn, studerende, ansatte, venner, kunder og dusinvis af andre roller.

Det betyder, at de møder sundhedsvæsenet med et væld af andre forventninger. Helt konkret stiller det et krav til os som medarbejdere, ledere og planlæggere om, at vi skal blive meget bedre til at lytte til patienternes forventninger, analysere og gruppere dem, sammenholde dem med faglige forudsætninger og behov og så lægge det til grund for et langt mere fleksibelt møde med patienten.

På den måde kan vi sikre nem adgang til behandling, til pleje, til viden, til medicin, til hjælpemidler, til tryghed, til trøst og alt det andet, som kendetegner et imødekommende og patientfokuseret sundhedsvæsen.
 

Ikke et individuelt, men effektivt sundhedsvæsen

Det er ikke det samme som, at alle skal have en patientansvarlig læge og kun møde personale, de kender, tværtimod.

I visse situationer er det et vigtigt tiltag, i mange andre situationer skal vi tænke meget bredere og i mange andre kanaler. Fælles for dem alle er dog, at patientfokus kræver kompetent og motiveret personale.

Derfor skal vi tage vagtplanlægningsopgaven alvorligt som en central ledelsesdisciplin og erkende, at det kræver gode, tilgængelige værktøj at håndtere denne kompleksitet.

Læs artikel: Intelligent vagtplanlægning vil gøre Danmark sundere
 

Hvordan kommer vi videre?

Det er en rejse, som tager tid. På de enkelte arbejdspladser er der forskellige niveauer af modenhed, og man springer ikke direkte fra en statisk plan, som gentages normperiode efter normperiode til en aktivitetsstyret bemanding, som sikrer, at patienten hovedsageligt møder kendte ansigter.

Regionerne har i samarbejde med Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen udarbejdet en god oversigt over cases.

Men hvordan arbejder I på jeres hospital? Hvordan bruger i personaleplanlægningen til at sætte patienten i centrum for hospitalets virke?

Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse med EG Optima

Læs artikel: Strategisk vagtplanlægning kræver tydelige prioriteringer

Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem