Regionen kan sagtens købe sit næste vagtplansystem på en SKI-aftale
Offentlige indkøb over en vis størrelsesorden skal i EU-udbud, så flere leverandører får mulighed for at byde på opgaven. Så vidt så godt. Udfordringen er bare at et EU-udbud i sig selv er både dyrt og besværligt.
I Danmark er der derfor gjort meget for at overholde udbudskravet med de såkaldte SKI rammeaftaler, hvor en region kan købe ind for selv relativt store beløb uden at skulle i udbud.
- SKI har ændret markedet. Regionerne køber i dag fx selv meget avancerede løn- og vagtplansystemer for tre-cifrede millionbeløb uden at gå i udbud. Det kan de, fordi SKI med sine rammeaftaler har afløftet udbudsforpligten. Det gør det meget lettere at være både indkøber og sælger, mener salgsdirektør Per Mouritsen, EG.
Den udvikling kan teamleder i SKI it, Zannie Finderup, nikke genkendende til:
- It er en stor indkøbskategori i den offentlige sektor, og den fylder mere og mere i takt med, at løsnin-gerne bliver mere komplekse. Derfor mærker vi en stor interesse for vores it-rammeaftaler, som under-støtter de største og mest standardiserede områder.
Samtidig oplever vi stor efterspørgsel på rådgivning i, hvordan man bruger it-aftalerne, så man får løst de specifikke udfordringer, man står overfor. Det er derfor noget, vi bruger mere og mere tid på, siger Zannie Finderup.
Læs også: Regionen skal træffe et valg for flere år ud i fremtiden
SKI er på en fælles mission
SKI eller Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S blev grundlagt tilbage i 1994 som et offentligt ejet aktieselskab for at effektivisere og professionalisere det offentlige indkøb.
Det sker blandt andet ved at lave indkøbsaftaler på vegne af kommuner og regioner, hvor SKI forhandler sig frem til de bedste priser hos en række leverandører, der forpligtiger sig til at levere fx en it-løsning i en bestemt kvalitet og på en række præcist aftalte vilkår.
Efterfølgende kan en kommune så gå ind på SKI's hjemmeside og enten bestille en it-løsning direkte på en rammeaftale eller lave et mini-udbud imellem de leverandører, der er godkendt på den pågældende aftale.
- Når der foretages indkøb i den offentlige sektor, skal det ske inden for EU's udbudsregler. En EU-udbudsproces kan være omfattende og kræver indgående viden om udbudsreglerne.
I SKI har vi samlet så meget viden og erfaring om udbud, at vi er i stand til at gennemføre de mest kompli-cerede udbudsprocesser og få lavet nogle anvendelige rammeaftaler, der løser de behov, som den of-fentlige sektor har, forklarer Zannie Finderup.
Hun mener, at det samfundsøkonomisk set giver god mening, at SKI gennemfører ét EU-udbud, som bli-ver til en rammeaftale, som de offentlige indkøbere efterfølgende kan købe ind på, fremfor at hver en-kelt enhed i den offentlige sektor skal gennemføre deres eget ressourcekrævende EU-udbud.
- Dertil kommer, at jo flere vi står sammen om et indkøb, jo mere købekraft har vi. Det betyder ikke kun, at vi kan skabe besparelser. Når vi står sammen, kan vi også opnå gode samhandelsbetingelser.
Fx er SKI inden for softwareområdet lykkedes med at skabe et sæt licensvilkår, som er bedre end de sto-re producenters egne standardvilkår. Det skaber stor værdi for den offentlige sektor, mener Zannie Fin-derup, SKI A/S.
Læs også: Regionernes tre hovedårsager til at vælge lønsystem, som de gør