Region Nordjylland
16. maj 2022

Region Nordjylland vælger SD Løn og EG Optima på SKI-aftale

Region Nordjylland har indgået en SKI 02.19 rammeaftale på lønsystemet SD Løn og vagtplanløsningen EG Optima.

Kontrakten med Region Nordjylland kommer i forlængelse af den nuværende aftale med EG Silkeborg Data, der i en årrække har leveret løn til regionens mere end 18.000 medarbejdere.

Vi ser frem til at komme i fuld drift på alle vores områder, og, på den lidt længere bane, høste de gevinster et moderne vagtplansystem giver Centerchef Jesper Kløveborg Laustsen, Region Nordjylland


I forbindelse med den nye aftale fortsætter regionens medarbejdere og ledere med indrapportering og godkendelse af løndata via app og web, hvilket sikrer, at data fødes ved kilden og overføres direkte til SD løn på en effektiv og smidig måde.

Som en del af den ny kontrakt overgår Region Nordjylland også til EG Silkeborg Data's vagtplanløsning EG Optima for 12.000 medarbejdere på hospitaler og andre enheder med behov for effektiv planlægning af ressourcer.

"Vi er glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med EG Silkeborg Data og ser frem til flere nye og forbedrede features i SD Løn. Det nye vagtplanlægningssystem EG Optima kræver en del oplæring og tilvænning, men vi ser frem til at komme i fuld drift på alle vores områder, og, på den lidt længere bane, høste de gevinster et moderne vagtplansystem giver", siger centerchef Jesper Kløveborg Laustsen fra Region Nordjylland.

For EG er kontrakten med Region Nordjylland også en vigtig aftale:

"Jeg er meget glad for, at Region Nordjylland som en af vores største og vigtigste kunder har valgt at fortsætte samarbejdet med EG. Det glæder mig også, at regionen har valgt EG Optima som deres fremtidige vagtplanløsning med de fordele og gevinster det giver regionen", siger salgsdirektør Per Mouritsen, EG.

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne. Aftalen løber i 6 år med mulighed for forlængelse.

Læs mere om fordelene ved at indkøbe SD Løn og EG Optima på en SKI 02.19 rammeaftale.