økonomi
06. oktober 2020

Økonomi og kompetencemangel udfordrer kommunen – løsningen hedder succesfuld vagtplanlægning

#1 Økonomisk pres i sundhedsvæsenet

Vagtplanlægning og ressourcestyring i sundhedsvæsenet har fået et væsentligt stærkere ledelsesmæssigt og politisk fokus inden for de seneste år – primært som følge af et økonomisk pres.

Dette kommer blandt andet til udtryk gennem skærpede rapporteringskrav og rigsrevisionsrapporter.

Et godt eksempel er Beretning til Statsrevisorerne om hospitalernes brug af personaleresurser fra 2015, hvor rigsrevisorerne blandt andet påpeger, at hospitalerne i højere grad kan understøtte, at ressourcerne bruges omkostningsbevidst ved at planlægge, styre og følge bedre op på aktiviteter og brugen af ressourcer.

Rigsrevisorerne peger på, at regionerne i højere grad bør tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt, bruge personaleressourcerne og operationsstuerne mere effektivt og skabe større gennemsigtighed i brugen af ressourcer.

Det samme gør sig gældende i kommunerne, hvor der foruden sundhedsydelser til børn og unge også er kommet et yderligere fokus på opgaver inden for genoptræning, forebyggelse og indsatser, der fremmer borgerens sundhed.

Læs også: Analyse: Kommuner bør gøre op med siloerne, når de planlægger medarbejdernes arbejde

#2 Der mangler kompetencer

Inden coronakrisen havde Danmark en rekordhøj beskæftigelse, der også havde lyse udsigter. Men i de kommende år ventes der inden for velfærdsfagene at blive mangel på medarbejdere med særlige kompetencer såsom læger og sygeplejersker.

De Praktiserende Lægers Organisation, PLO, vurderer blandt andet, at 200.000 danskere vil stå uden egen læge i de kommende år på grund af mangel på praktiserende læger, hvilket vil smitte af på sygehusene, ligesom Dansk Sygeplejeråd forudser, at vi risikerer at mangle op imod 6.000 sygeplejersker om ganske få år.

Læs også: Bedre ressourceudnyttelse på danske hospitaler kræver nyt mindset

#3 Personaleomsætningen er højere end hidtil

De ansatte i sundhedsvæsenet skifter hyppigere job og funktioner, hvilket belaster sundhedsvæsenet. Det er nemlig både krævende og omkostningstungt at rekruttere – særligt uden for de store byområder. Og det går ud over arbejdsmiljøet, hvis der er mange, der forlader en afdeling.

Den tendens skærper behovet for at opstille retningslinjer for oplæring og kompetencestyring. På trods af, at udviklingen trækker i modsat retning, er personaleomsætningen blandt de yngre medarbejdere væsentligt højere, end den er blandt de ældre generationer.

– Samlet set er den høje personaleomsætning ikke en nyopstået udfordring. Men den forstærker behovet for vagtplanlægning og ressourcestyring, som den økonomiske udvikling har fremprovokeret, mener vagtplanlægningsekspert og direktør i Rato.Blue APS, Tobias Bøggild-Damkvist og fortsætter:

– Dertil kommer en række andre, mere eksterne tendenser som udvikling i patientrollen og konstant tilførsel af ny teknologi, som påvirker kravene til hvilken kompetence, som skal være tilgængelig i hvilke situationer.

I stedet for at se vagtplanssystemet som et administrativt hjælpemiddel på linje med lønsystemer, skal vi nærmere betragte dem som virksomhedskritiske systemer på linje med de kliniske.

Læs også: Strategisk vagtplanlægning i kommunen medfører mindre sygefravær

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Sales Executive

Glennie Jørgensen

Sales Executive

Jane Axelsen