Nu kommer bestillingerne i VUM 2.0 - kan du tale myndigheds'k?
I efteråret 2020 lancerede Socialstyrelsen sammen med KL den opdaterede udgave af Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber. Fremover vil flere og flere kommuner benytte metoden, men er tilbuddene også klar?
Hensigten med videreudviklingen af Voksenudredningsmetoden har været at adressere en række behov og tendenser på det sociale område:
- Det gælder fx et krav om højere kvalitet i sagsbehandlingen og retssikkerhed for borgerne, stærkere inddragelse af borgeren og borgerens eget perspektiv, en mere sammenhængende og helhedsorientereret sagsbehandling og ind-sats, samt bedre og mere anvendelige data om den enkelte borgers progression og udvikling, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG Digital Welfare. Han har derfor fulgt lanceringen af de nye metoder tæt:
- Gennem hele tilpasningen af VUM 2.0 og udviklingen af Fælles Faglige Begreber (FFB) har vi søgt et tæt samarbejde med de relevante parter, som bl.a. KL, Socialstyrelsen og brugerne af vores socialfaglige IT-løsning, EG Sensum One, forklarer Lars Sjøblom:
- For erfaringen er, at selv om metoder i sig selv giver mening og er enkle at gå til, så kræver det meget af det enkelte sociale tilbud at omsætte de gode intentioner til praktisk handling i hverdagen.
Helt lavpraktisk kan det fx bestå i at få systematiseret sin dokumentation af arbejdet med borgeren, så den følger logikken i metoderne, når man arbejder med mål, delmål og effektmåling.
- Kort sagt skal man finde tiden i en ellers travl hverdag til gennemgå sin dokumentationspraksis og sikre, at den overholder KL´s og Socialstyrelsens definitioner, som de er beskrevet i det fælleskommunale funktionsevnekatalog - fælleskommunale funktionsevneguide og tilhørende definitioner. Det kan godt være en udfordring for mange, siger Lars Sjøblom.
Bekymret for de mindre tilbud
Implementeringen af VUM 2.0 og FFB i hverdagen kan derfor blive en udfordring for såvel små som mellemstore sociale tilbud, hvor der kan være problemer med at finde tid til den form for arbejde i hverdagen.
- For mig at se, er der imidlertid ingen vej uden om, siger Lars Sjøblom;
- De sociale tilbud vil i stigende grad modtage bestillinger med udgangspunkt i VUM 2.0 og med anvendelse af definitionerne fra Fælles Faglige Begreber, og hvis man ikke taler "myndigheds'k risikerer man at blive fravalgt. Så det er vigtigt at forstå og anvende metoderne, siger Lars Sjøblom.
VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber
VUM 2.0 er den samlede faglige metode, Voksenudredningsmetoden, som kommunernes sagsbehandlere anvender, når de skal udrede og visitere en borger til et socialt tilbud. Tanken er, at de Fælles Faglige Begreber skal forankres i Voksenudredningsmetoden (VUM).
Det fælleskommunale projekt Fælles Faglige Begreber har været i gang siden januar 2017. Ved at anvende et fælleskommunalt begrebskatalog vil det blive muligt, på tværs af alle landets kommuner, at opnå en fælles viden om og forståelse af, hvad borgerne har af udfordringer og styrker, og hvilke sociale indsatser der modvirker og styrker disse bedst.
Det er ikke formålet med fælleskommunale begrebskataloger at standardisere og strømline den socialfaglige praksis, men til en vis grad at standardisere måden, som vi kommunikerer på i vores bestillinger og opfølgninger på de iværksatte sociale indsatser.
Fælles metoder skaber fælles sprog
Gitte Duelund Jensen, der er programchef for digitale projekter i KL, understreger også vigtigheden af, at de sociale tilbud sætter sig ind i metoderne og tager dem til sig:
- Det handler i virkeligheden bare om, at vi skal kunne forstå, hvad de andre siger. God dokumentation er god kommunikation. Vi skal kunne dokumentere den faglighed, som den enkelte medarbejder har, og de faglige metoder, som anvendes på de områder, vi nu engang arbejder på omkring en borger med mange forskellige indsatser. Men på en måde, så vi i højere grad bliver i stand til at dele de relevante informationerne. Ikke alle informationer. Og så har danskerne også en forventning om, at vi bliver bedre til både at dele data med de andre fagpersoner de møder, så vi får sammenhæng i indsatserne, og med dem selv. Det stiller nogle krav – ikke kun til hvad vi dokumenterer, men også til hvordan vi dokumenterer, siger Gitte Duelund Jensen og tilføjer:
- Når vi arbejder med at standardisere og klassificere centrale informationer i den faglige dokumentation, gør vi det også, fordi vi har et udbredt ønske om at blive bedre til at dele data. Hvis vi skal dele data på tværs – også på tværs af forskellige fagområder, så er det fuldstændig evident, at det skal være digitalt understøttet. Det tror jeg nu også, at alle efterhånden er med på. Derfor er det vigtigt med gode fagsystemer, som giver mening for den bruger, der sidder og dokumenterer i systemet. Men fagsystemer skal også bygge på samme logik, så systemerne faktisk er i stand til at udveksle data på tværs. Det kan man kun hvis data er digitale.
Plan for certificering
KL har påbegyndt arbejdet med at omsætte FFB-uddatasæt, det vil sige det fælleskommunale datasæt, som FFB giver mulighed for, til en proces, hvor it-fagsystemerne bliver teknisk certificerede.
- På den måde, håber vi på at kunne få sammenlignelige data på tværs af alle kommunerne. Tidshorisonten er at vi bruger 2021 på at udarbejde den tekniske profilering i en løbende dialog med de fem it-leverandører, og i starten af 2022 vil det blive muligt at gennemføre certificeringerne, siger Gitte Duelund Jensen.
Certificering vil være et vigtigt skridt, mener Senior Product Manager, Lars Sjøblom:
- Så længe det ikke er en lov, at man skal anvende de to metoder, er der en risiko for, at landets 98 kommuner er nødt til at udvikle deres egne definitioner og versioner, og det vil gøre det meget vanskeligt for de sociale tilbud at navigere, hvis de fx modtager borgere fra syv forskellige kommuner med hver deres form for bestilling og krav om dokumentation i forbindelse med opfølgning.
Derfor er det vigtigt, at kommunerne når frem til en fælles tilgang til metoderne, siger Lars Sjøblom, der uanset hvad påpeger nødvendigheden af, at metoderne er understøttet digitalt i de socialfaglige værktøjer, som de sociale tilbud bruger til den løbende dokumentation.
- I sig selv kan det være krævende og uhensigtsmæssigt at holde styr på dokumentationen i word-dokumenter og regneark. Hvis man skal holde styr på syv udgaver af VUM 2.0, så er det umuligt uden et digitalt værktøj, siger Senior Product Manager, Lars Sjøblom, EG Digital Welfare.
Fire usande myter om det specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde er også en politisk arena med mange aktører og mange holdninger. Holdninger, der undertiden baserer sig mere på fordomme end fakta.
Læs vores gratis whitepaper, hvor vi sætter fokus på fire myter – og fortæller hvorfor sociale tilbud er nødt til at tage dem alvorligt.
Nu kommer bestillingerne i VUM 2.0 - kan du tale myndigheds'k?
I efteråret 2020 lancerede Socialstyrelsen sammen med KL den opdaterede udgave af Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber. Fremover vil flere og flere kommuner benytte metoden, men er tilbuddene også klar?
Læs artikelFaglige metoder skal understøttes digitalt - og hænge sammen med den øvrige dokumentation
Engang kunne man slippe af sted med at sige, at man arbejder metodisk, og så var det fint. Sådan er det ikke mere. I dag skal det sociale tilbud både redegøre for sine metodiske valg og effekten af indsatsen.
Al erfaring viser, at det kræver systematisk dokumentation og en god digital understøttelse af arbejdet.
Læs artikelSocialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!
Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!
Læs artikelFra social til sundhedstilbud: Borgerens sundhed er også tilbuddets ansvar
Siden 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført tilsyn med behandlingssteder, og derfor har mange sociale tilbud været nødt til at udvide deres sundhedsdokumentation.
Læs artikel
Værktøjerne til økonomistyring er bedre end deres rygte
Sprængte budgetter og overophedede politiske debatter om kommunale tillægsbevillinger er forsidestof i lokalaviserne, men mulighederne og praksis for økonomistyring på det specialiserede socialområde er bedre end nogen sinde før.
Læs artikelSæt det digitale skruelåg på: Sådan bliver dit socialtilbud medicinsikkert
Sikkerheden i forbindelse med medicingivning skal øges, og antallet af medicinfejl skal reduceres. Det er formålet med projektet ”Medicinsikre botilbud”.
Bag projektet står KL, FOA, Socialpædagogerne og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og dermed understreges det endnu engang, at botilbud på det specialiserede socialområde skal se sig selv som en del af sundhedsvæsenet.
Læs artikel
Hold det offentlige fra døren - videokald understøtter borgerens ret til privatliv
Alle vil gerne have den hjælp, de har brug for, omvendt værdsætter borgerne også deres ret til et privatliv. Corona-tiden har lært os, at digitale skærmbesøg kan være en del af løsningen.
Læs artikel
Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Jo mere, der skal dokumenteres, jo vigtigere bliver det, at dokumentationsarbejdet er let at udføre, tager et minimum af tid og kan løses på stedet, så man undgår at spekulere videre over arbejdet, når man har fri.
Læs artikel