AI i byggeriet
13. august 2024

Derfor er det oplagt at bruge AI i byggeriet

"Vi skal høste de lavthængende frugter ved AI i byggeriet og udforske, hvordan kunstig intelligens kan blive byggebranchens næste store løft", siger Magnus Therkildsen, Senior Manager i EG Construction.

"Faktisk var det byggebranchen, der var blandt de første til at adoptere mobiltelefonen, da den kom frem. Man så, at det kunne være penge værd at bestille varer og koordinere direkte fra byggepladsen", fortæller Magnus Therkildsen, AI-specialist i EG Construction, der arbejder med at implementere kunstig intelligens i EG's software.

Men siden er det som om, at byggeindustrien har sat implementeringen af ny teknologi på pause.

Og dog.

Tegn på at byggebranchen vil bruge AI

Måske er der tegn på, at branchen kan udvikle sig it-mæssigt i takt med brugen af AI.

Den seneste Byggeriets Modenhedsmåling 2024 viste, at brugen af kunstig intelligens er firdoblet i byggebranchen siden 2023.

 

Hvem kan fx læse et udbudsmateriale igennem på få sekunder og give et resume af muligheder og udfordringer for en entreprenør? Det kan AI Magnus Therkildsen, Senior Manager, EG Construction

 

Byggeri er komplekst - derfor giver AI mening

"Der er mønstre og masser af data i en byggeproces, og her er AI 'på hjemmebane'.

AI er suveræn til at genkende mønstre, har kæmpe lagerplads og processorkraft, der overgår os som mennesker", siger Magnus Therkildsen og tilføjer:

"Byggeri er komplekst: Byggeprojekter er ofte unikke, der er mange aktører, der skal arbejde sammen, der er brug for masser af kommunikation, og man skal følge mange regler.

Dér kan AI spille en vigtige rolle. Derfor er det oplagt at udnytte AI".

Konkrete AI-løft til byggeriet

BIM og digitalisering vinder mere indpas i øjeblikket, og måske er det netop nu oplagt at udforske, hvordan kunstig intelligens kan blive byggebranchens næste store løft.

I byggeriet skal der være styr på alle mængder - både når der skal beregnes pris, bestilles materialer og bygges. Plantegninger i 2D bliver ofte målt op med linealer eller på skærmen med software. Det er tidskrævende og med risiko for fejl.

"Her er der mulighed for at bruge AI til automatisk at genkende fx rum, vægge, døre, vinduer, røgalarmer osv. Med andre ord kan AI sættes til at lave alt rugbrødsarbejdet, og derefter kan man selv kvalitetssikre det.

Det skal vi udforske meget mere", siger Magnus Therkildsen, Senior Manager og AI-specialist i EG Construction.

Læs også hvordan byggeriet kan bruge kunstig intelligens i EG Sigma kalkulation