EG MalerKalk
10. november 2023

EG Sigma nu også til malere

Det populære beregningsprogram EG Sigma til kalkulation af byggeprojekter kommer nu også med en app-udvidelse til malerfaget. EG Sigma maler-appen bliver lanceret på EG Construction Days '23 i november.

Med den nye maler-app kan malere, når de beregner malerarbejde efter priskuranten i EG Sigma, også få glæde af programmets mange andre funktioner. Malerne kan fx nu gøre brug af EG Sigmas LCA/CO2-beregning og derved leve op til de nye krav om dokumentation af bæredygtighed i byggeriet.

 

Malerne får alt det gode i EG Sigma, også LCA/CO2-beregning Jesper Bugge Themsen, Product Owner, EG Construction

 

Super brugervenligt

"Brugerne får malernes priskuranter med Mesterprislisten og integration til MBA, MBK- og standardbiblioteker, indsigtsvisninger og skabeloner, der giver mening for malere. De får alt det kombineret med EG Sigmas andre fordele som enkel visning af nøgletal, CO2-regnskab, indlæsning af tilbudslister og meget mere", siger Jesper Bugge Themsen, Product Owner i EG. Han glæder sig til at demonstrere EG Sigma i malerversionen.

"Og så er det super brugervenligt".

Se det på EG Construction Days '23

Alle kan få EG Sigma til malere demonstreret på EG Construction Days '23. Kom og se, hvordan man samtidig med beregningen af prisen på projektets malerarbejde også kan udarbejde dokumentation for malerarbejdets CO2-belastning.

EG Construction Days '23 foregår den 20. november i Odense, 22. november i Aarhus og 29. november i Ballerup. Her kan man også få en demo af EG Constructions andre bæredygtige løsninger til både små og større byggevirksomheder. Det er gratis at deltage.


Hvad så med EG MalerKalk?

EG MalerKalk, som mange malere bruger i dag til prisberegninger, eksisterer fortsat: "Udover EG Sigma kan malerne naturligvis stadig bruge EG MalerKalk-programmet til beregning af tilbud. Der er frit valg; med EG Sigma er der blot kommet en ny mulighed på hylden", fortæller Jesper Bugge Themsen.

EG Construction er i dag en af EG's største forretningsområder med software til alle processer i byggeriet, herunder den nyeste LCA-beregning og mange andre løsninger til fremtidens bæredygtige byggeri.

Se mere om EG Construction Days '23 og tilmeld gratis