CEO, Heidi Blengsli Aabel
12. december 2023

CheckWare er norsk Gazelle for tredie år i træk

CheckWare, der fornylig blev opkøbt af EG er nu for tredje år i træk blevet udnævnt som Gazelle-virksomhed i Norge af avisen Dagens Næringsliv.


"Lige nu sker der stort set hver dag noget positivt for os," siger Heidi Blengsli Aabel, der er administrerende direktør i CheckWare:

"Vi er blevet Gazelle for tredie år i træk, vi nærmer os en ny omsætningsrekord i 2023, og så er vi jo meget glade for at være købt af EG, der har store internationale ambitioner for CheckWare".

Virksomhedens software platform, CheckWare, giver patienter mulighed for at deltage aktivt i deres egen behandling og opfølgning gennem digitale kliniske kortlægninger, digital hjemmeopfølgning af patienter og netbaserede behandlingsprogrammer.
 

Fortsat vækst

I 2022 nåede CheckWare næsten NOK 60 millioner i omsætning. Driftsresultatet endte på 8,7 millioner, hvilket svarer til en driftsmarginal på 14,5%. Væksten er fortsat i 2023.

Selvom virksomheden nu tager et stort skridt sammen med EG mod at blive en betydelig international aktør inden for sundhedssektoren, ændrer opskriften på driften sig ikke.

"Det vigtigste er at være en pålidelig partner for alle vores kunder, og vores tre ligeværdige mål forbliver tilfredse kolleger, tilfredse kunder og lønsom vækst," siger Aabel.

Kun to procent bliver Gazeller

"Lønsom vækst er ikke givet, og det er en stor præstation at opbygge en virksomhed, der tjener penge. Det er netop det, vi ønsker at hylde, når vi udvælger årets gazeller," skriver Dagens Næringsliv i forbindelse med årets Gazelle-kåring.

Kun to procent af norske virksomheder kvalificerer sig til at blive Gazelle, da kriterierne er strenge.

Dagens Næringsliv har siden 2003 kåret landets mest fremgangsrige virksomheder gennem "Årets Gazelle-virksomhed."

Kriterierne for kåringen inkluderer en omsætningsvækst i de foregående fire år, mere end en fordobling af omsætningen i samme periode og et positivt driftsresultat årligt i samme periode.

"Det er vigtigt at få anerkendelse for det arbejde, vi har gjort sammen med vores kunder i mange år for at skabe bæredygtige digitale sundhedstjenester. Dagens Næringslivs kåring er en synlig dokumentation for, at vi samtidig har skabt en bæredygtig forretningsvirksomhed," Heidi Blengsli Aabel,  administrerende direktør i CheckWare:

EG købte i starten af november CheckWare for at styrke sundhedsvæsenets arbejde med behandling af både psykiske og fysiske lidelser i Norden.

Læs mere om EG og CheckWare