John
23. november 2020

It-nomineret mester: EG One sparer 12 kontortimer om ugen

Tømrermester fra Struer er trods tidligere it-skepsis blandt årets nominerede til konkurrencen om titlen 'Danmarks mest it-modne håndværksvirksomhed'.

- Det går lynhurtigt nu. Før var alt manuelt og på papir. Jeg havde altid en stak bilag, der skulle sorteres. Det har jeg ikke mere. De er væk, fortæller tømrermester John Nielsen, ejer af Johns Tømrerfirma i Struer med ni ansatte. Mester har valgt håndværker-it-systemet EG One frem for papirbunkerne, og det har været en kæmpe omvæltning.

Over halvdelen har en EG-løsning

John Nielsen har 20 års erfaring som tømrer, men kun knap et års erfaring med at bruge it i firmaet. I mange år var han nemlig skeptisk over for it. Alligevel er tømrermesteren blandt de nominerede håndværksfirmaer, der hvert år dyster om at blive landets mest it-stærke virksomhed.

Ud af de 25 nominerede har flere end halvdelen af firmaerne en it-løsning fra EG. Dem der vinder, er kendetegnet ved, at de er bedst til at udnytte de fordele, som it-værktøjer giver. Det er Johns Tømrerfirma et godt eksempel på.

Skulle have gjort det for mange år siden

- Jeg bruger EG One med appen til det hele. Hver dag. Folkene tidsregistrerer, jeg godkender timer, registrerer bilag og materialer, siger John Nielsen, der i dag kan se alt på en sag fra starten:

- Jeg kan følge med. Det ligger alt sammen derinde på opgaven, og jeg har fuldt overblik over nettoudgiften. Samtidig kan jeg bedre dokumentere, hvad der er foregået, hvem der er på sagen osv. Og vi laver færre fejl, forklarer John Nielsen.

- Det skulle jeg have gjort for mange år siden, siger John Nielsen, der først valgte it, da han fik talt med sin revisor om det.

Giver en frihed, vi ikke havde før

I Johns Tømrerfirma har det digitale betydet nye, hurtigere arbejdsgange, og det betaler sig.

- Før skrev jeg alle fakturaer ud, lagde dem på bordet, lagde timesedler ovenpå, dernæst varer, priser og sammenlignede det hele - og først derefter videre til konen, der så tastede det hele ind. Alt det tastearbejde er vi sluppet for.

John Nielsen har sammen med EG One til tids- og materialeregistrering, sagsstyring og økonomi valgt EG Lønservice til løndelen. Timerne trækkes ud for hver medarbejder og lægges ind i EG Lønservice:
- De har styr på overenskomster og lærlingesatser. Det skal vi ikke holde øje med mere.

- Jeg sparer selv 10-12 timer i snit per uge. Vi kan bare logge ind allevegne fra og tjekke. Det frigør tid. EG One giver os en frihed, vi ikke havde før. Jeg har mere ro til at drive firmaet og få opgaver hjem.

Kåring af de it-stærke håndværkere

Byggeriets mest it-modne virksomheder kåres hvert år af Mester Tidende og Licitationen-Byggeriets Dagblad sammen med et dommerpanel, bestående af repræsentanter fra den danske byggebranche. Ved sidste kåring blev de digitale frontløbere hædret på Dansk Byggeris it-messe. Konkurrencen afgøres sidst på året.

Mere inspiration?

Vil du have mere inspiration om it i firmaet og tip til at få en bedre forretning, så læs også: Ny MesterGuide 2020: Sådan gør de bedste mestre