Storebæltsbroen. Foto: Getty Images
16. marts 2020

Nyborg genvælger EG som leverandør af løn- og vagtplansystem

Den fynske kommune ved foden af storbæltsbroen vil også fremover benytte EG's lønsystem SD-Løn, mens kommunen skifter til det nye vagtplansystem EG Optima i forbindelse med indgåelsen af en ny SKI-aftale.

Lønsedlerne skal stemme og vagtplanerne hænge sammen. Derfor har Nyborg Kommune valgt at fortsætte samarbejdet med EG:

- Vi har valgt at fortsætte med løn- og vagtplansystem fra EG ud fra en samlet vurdering af driftssikkerhed, funktionalitet, brugervenlighed og pris.

Desuden har vi gennem mange år haft et godt og tillidsfuldt samarbejde med EG, som vi har været meget tilfredse med, siger økonomichef Anders M. Sørensen, Nyborg Kommune.

Langvarigt samarbejde forlænges

Nyborg Kommune og EG har samarbejdet i en årrække, idet EG hidtil har været underleverandør til Fujitsu. Kommunen har valgt både at fortsætte med Fujitsu på økonomiområdet og med EG via en direkte SKI-tildeling.

- Største forskel på før og nu er, at vi nu har vores egen kontrakt med kommunen, og at kommunen fremover vil benytte vores nye vagtplanløsning, EG Optima, forklarer Senior Key Account Manager, Caspar Bergstrøm, EG:

- Det glæder os virkelig meget. For det betyder, at vi på den ene side fortsætter vores langvarige samarbejde og dermed sikrer en stabil drift og leverance, mens vi får mulighed for at tilbyde en række nye spændende muligheder i EG Optima.

Vores nye vagtplanløsning er skabt til at understøtte aktivitetsbaseret vagtplanlægning, og rummer store muligheder for at optimere og effektivisere arbejdet med vagtplanlægning til gavn for både borgere og medarbejdere i kommunen, siger Caspar Bergstrøm.

EG Optima er del af pakken

EG Optima var en del af pakken, da Nyborg Kommune tildelte leverancen af et samlet løn- og vagtplansystem til EG via SKI 02.19, og det ser kommunen som en fordel:

- Vi har stor fokus på at optimere vagtplanlægningen indenfor ældreområdet og har derfor store forventninger til, at den nye vagtplanløsning EG Optima, kan understøtte denne proces, siger økonomichef Anders M. Sørensen, Nyborg Kommune.

EG Optima er fremtidens vagtplansystem med potentialet til at understøtte forandringen.

Løsningen fjerner udfordringer ved regeldrevet og ressourcebaseret planlægning og tilbyder vagtplanlæggeren værktøjerne til behovsstyret planlægning, hvor man tager udgangspunkt i borgerens behov, når ressourcerne skal fordeles.

Med  EG Optima kan kommunens vagtplanlæggere håndtere kompleksiteten i den tværgående planlægning og undgå uhensigtsmæssighederne i den traditionelle og regeldrevne funktions- og fagopdelte planlægning.

- I stedet kan kommunen hellige sin opmærksomhed på at finde de rette kompetencer til at løse de kommende opgaver. Derfor er der ingen tvivl om, at Nyborg Kommune på sigt vil få store fordele af denne løsning, siger Caspar Bergstrøm.

SKI-tildeling med god dialog

Nyborg Kommune ser klare fordele ved at have benyttet muligheden for direkte tildeling via SKI 02.19:

- Processen for tildeling efter SKI-aftalen har været kortere og medført væsentligt færre omkostninger for os, sammenholdt med en traditionel EU udbudsproces, siger økonomichef Anders M. Sørensen, der også peger på fordelene ved, at der i SKI-aftalen er indarbejdet krav til implementering, snitflader til støttesystemer, exit-omkostninger og lovpligtig arkivering af data.

- Undervejs har der været en god dialog med alle leverandører på området indenfor SKI 02.19, og vi har fået et godt indblik i både muligheder og omkostninger i de forskellige løsninger, inden vi lavede den endelige tildeling, siger økonomichef Anders M. Sørensen, Nyborg Kommune.

Lang kontrakt styrker samarbejdet

Den nye kontrakt løber fra den 1. januar 2021 og har en varighed på seks år med mulighed for forlængelse i 2 x 2 år.

EG ser kontraktens længde som en stor fordel for begge parter:

- Vi er glade hver gang vi genvinder et udbud med en kommune, men det er også meget tilfredsstillende at kommunen nu skal i gang med EG Optima, for vi har brugt mange ressourcer på at tune løsningen til det danske marked.

Med en ændret tilgang til vagtplanlægning kan vi være med til at understøtte kommunernes aktuelle udfordring, hvor der sker en opgaveglidning fra regioner til kommuner, og hvor ressourcerne ikke følger med i samme tempo.

Her mener vi, at EG Optima kan være en del af løsningen, idet løsningen skaber overblik og sikrer en bedre udnyttelse af ressourcerne. Den forandring glæder vi os til at føre ud i livet sammen med Nyborg Kommune, siger CEO, Allan Jepsen, EG Silkeborg Data.

Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem

Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse 

Har du lyst til at høre mere?

Så ring til os på 7013 2211 eller skriv til kontakt@eg.dk