vagtplanlægning
20. juli 2020

Nye tider kræver nye vagtplansystemer

Vagtplanlægning og ressourcestyring i sundhedsvæsenet har fået et væsentligt stærkere ledelsesmæssigt og politisk fokus inden for de seneste år – primært som følge af et økonomisk pres.

Dette kommer til udtryk gennem skærpede rapporteringskrav, rigsrevisionsrapporter m.m.

Meget har ændret sig

Bag ændringerne ligger en række underliggende udviklinger i arbejdsstyrken, som øger behovet. Det gælder fx kompetencemangel.

Arbejdsstyrken er faldende i procent af totalbefolkningen, og medarbejdere med særlige kvalifikationer og kompetencer forventes derfor at blive en stadig mere knap ressource.

En bedre vagtplanlægning og en bedre styring af personaleressourcerne bliver et middel til at imødegå kompetencemangel.

Desuden skifter de ansatte i sundhedsvæsenet hyppigere job og funktioner, hvilket belaster sundhedsvæsenet, for det er både dyrt og krævende at rekruttere, særligt uden for de store byområder. Det går ud over arbejdsmiljøet, hvis der er mange, som forlader en afdeling.

Det skærper behovet for at formalisere oplæring og kompetencestyring. På trods af at krisen trækker i modsat retning, er den interne og eksterne turnover blandt de yngre medarbejdere væsentligt højere end blandt de ældre generationer.

Download gratis whitepaper

Dette whitepaper er udarbejdet af cand.merc. Tobias Bøggild-Damkvist, der sammenfatter udviklingstendenserne og mulighederne inden for vagtplansystemer.

Baggrunden er først og fremmest egne erfaringer med anskaffelse, implementering, drift og udvikling af vagtplanssystemer og andre HR-systemer suppleret med markedsundersøgelser og optimeringsprojekter, som er fremlagt ved en række workshops, foredrag og arbejdsgruppemøder i det skandinaviske sundhedsvæsen.

I første del præsenteres "de store linjer" – udviklingstendenser, som påvirker arbejdsstyrken og rammerne for brugen.

Dernæst gennemgås hovedtrækkene ved vagtplanssystemernes udvikling baseret på en gennemgang af de mest udbredte systemer i Norge, Sverige og Danmark samt hovedtrækkene ved, hvordan systemerne bruges i sundhedsvæsenet.

I anden del diskuteres mulighederne inden for vagtplaner med fokus på de centrale vejvalg og spørgsmål.

Hensigten med dette whitepaper om blandt andet vagtplanlægningsløsninger, der øger kapacitetsudnyttelsen og yder beslutningsstøtte, er ikke at give en udtømmende redegørelse, men alene at sammenfatte hovedpunkterne for derved at give læseren inspiration til egne HR-data, systemer og erfaringer med brugen med henblik på bedre at kunne diskutere og vurdere mulighederne for udvikling af vagtplanssystemer og andre HR-systemer.

Læs mere: Download gratis whitepaper

Læs mere: Fleksibel vagtplanlægning og ressourceudnyttelse med EG Optima

Læs mere: Få et effektivt og fleksibelt lønsystem