Byg support
19. november 2019

Mød os i supporten hos EG Byg & Installation

Vil du gerne se, hvem du kommer til at tale med, når du ringer ind til os? Her kan du se nogle af os og få at vide, hvilke områder, vi hver især er eksperter i.

Niels Gad Jørgensen
Niels har mange års erfaring som håndværker. Du kan møde ham, når han underviser og giver support på EG Visual Kalkulation og Bluebeam. Senest har Niels arbejdet med opdatering af Mesterprislisten og test af den kommende udvidede integration mellem vores kalkulationsløsninger og EG One.

Milad Yousefi
Milad er yngste medarbejder i supporten og næsten færdig med sin uddannelse som IT-supporter. Det vil typisk være Milad, der opretter dig som online bruger eller hjælper med opsætning og håndtering af mail eller andre tekniske opgaver.

Anita Brix Andersen
Anita er en af de første, du møder, når du ringer til os. Hun arbejder med EG Visual Administration og kan hjælpe ved spørgsmål til blandt andet NemHandel, EG Webtid og InfoCD.

Linda Holmgaard Poulsen
Linda har en baggrund som bogholder og tager sig primært af spørgsmål til EG Visual Administration og EG One. Hun er ny i supporten, men har tidligere arbejdet med support på andre systemer.

Helle Møller Jørgensen
Helle arbejder primært med EG Visual Administration, både lokalt og online. Helle er som senior konsulent med til at uddanne brugere og har senest arbejdet med test og klargøring af EG Visual Administration version 6.0.