Thomas Boe
10. maj 2019

Digitale løsninger skal designes i samspil med borgerne

I Kolding Kommune er man overbevist om, at man kun opnår de gode digitale løsninger ved at gå til kilden – nemlig borgerne selv.

Kun ved at tage udgangspunkt i borgerne selv får man den indsigt, der skal til for at designe de løsninger, som rent faktisk gavner borgerne. Det mener man hos Kolding Kommune, som kalder konceptet 'Sammen designer vi livet'.

 

Hvorfor drikker Jeppe?

Grundtanken er at inddrage borgerne så tidligt som muligt i processen. Kommunaldirektør Thomas Boe kalder det for en Jeppe på Bjerget-tilgang:

– Vi kender sikkert allesammen den berømte sætning fra Ludvig Holbergs komedie Jeppe på Bjerget: "Folk siger vel, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker". Men det gør vi.

– For eksempel kører vi i øjeblikket et fedmeprojekt i kommunen. Men i stedet for bare at konstatere, at en del borgere er overvægtige, og at det koster os mange penge, går vi ud og lytter til den enkelte borger og prøver at finde årsagen til borgerens overvægt. Skyldes det ensomhed? Angst? Når vi har svar på det, ved vi, hvordan vi bedst hjælper borgeren til at tabe sig. Faktisk ser vi ofte en effekt, allerede idet vi begynder at tale med borgeren om problemet.

Læs artikel: Digitale fravalg er lige så vigtige som tilvalg

 

App til handicappede viser, hvor tilgængeligheden halter

Denne tilgang har kommunen også brugt til at forbedre handicaptilgængeligheden i byen. De har nemlig lavet en app med GPS, som handicappede kan bruge til at indberette de forhindringer, de møder i bybilledet. Thomas Boe fortæller:

– Hvis 3-4 blinde nu indberetter, at de et bestemt sted savner en skarp kant at orientere sig efter, og en håndfuld kørestolsbrugere et andet sted savner en blød kant at kunne køre nedad, så giver det os et fingerpeg om, hvor der er brug for udbedringer. Sammen med handicappede går vi så ind og får overblik over, hvor og hvornår det giver bedst mening at bruge de midler, vi har til området.

 

Borgerne forventer smartere digitale løsninger

Og det er da også i den retning, at borgernes ønsker bevæger sig, konkluderer Thomas Boe:

– Borgerne har længe forventet, at de kan komme i kontakt med det offentlige, når det passer dem. Det nye er, at de forventer, at de digitale løsninger bliver enklere og mere effektive. De tager for givet, at det offentlige i dag er så professionelle, at de som borgere ikke skal bruge en masse tid på at gå ind flere steder, når de for eksempel skal melde deres barn ud af børnehaven og ind i skolen.

Dette krav forsøger Kolding Kommune at imødekomme, hver gang de står over for en ny digital proces. Blandt andet har de forenklet det flow, man skal igennem, når man søger om tilladelse til at bruge byen til fælles arrangementer:

– Hvis en borger for eksempel gerne vil afholde en stor koncert på Akseltorvet – vores rådhusplads – har han tidligere skullet kontakte beredskabet for at få en beredskabsplan, politiet om alkoholbevilling og Byggesag for at få godkendt scenen. Nu har vi samlet det hele, så borgeren kun behøver at gå ind et enkelt sted for at lave sin ansøgning.

Læs mere: Digital håndtering af foreningstilskud

 

Fremtiden vil frigive ressourcer

Thomas Boe er da heller ikke i tvivl om, at digitaliseringstoget kører, og at fremtiden vil bringe digitaliseringen endnu mere i spil end nu:

– Digitalisering er vejen frem. Den giver os nogle muligheder, som vi ikke har haft tidligere. I en offentlig sektor, hvor demografi sætter vores økonomi mere og mere under pres, er en af løsningerne at arbejde med digitalisering. Det kan for eksempel være ved at bruge administrative robotter til at udføre rutineopgaver, så vi frigiver ressourcer til andre opgaver.

 

Digitalisering giver mulighed for at spotte demens

Et andet eksempel på, hvordan man i fremtiden måske kan udnytte digitaliseringen, er analyse af elforbrug. Sammen med Trefor, kommunens elselskab, har kommunen leget med muligheden for at opdage borgere med begyndende demens.

– Noget af det første, der sker, når en borger er ved at blive dement, er, at døgnrytmen ændres. Tidsopfattelsen bliver ustabil, og mange begynder at vende rundt på dag og nat. Så hvis en borger pludselig begynder at bruge strøm om natten, kan det være et tegn på, at her skal vi holde lidt ekstra øje. Det giver selvfølgelig nogle etiske overvejelser, som vi skal tage meget alvorligt, og derfor er vi da heller ikke gået længere med ideen end til det rent teoretiske plan endnu. Men perspektiverne er store, slutter Thomas Boe.