29. januar 2019

Fornyet aftale om elektronisk fagsystem på socialområdet

Efter et udbud har Region Sjælland genvalgt EG som leverandør af et elektronisk fagsystem på socialområdet.

- Jeg er meget glad for, at vi har fastholdt kontrakten med en af vores tætteste samarbejdspartnere igennem mange år. Det helt centrale og meget spændende for os i den nye aftale er, at vi får lov til at bygge en helt ny løsning, EG Sensum One, som ikke alene matcher regionens behov, men også længe har være efterspurgt på markedet, siger direktør Steffen Rugtved, EG:

- Sådan en opgave får man ikke hver dag, og det giver os mulighed for at udvikle en række helt nye og avancerede features og funktioner, der vil optimere og effektivisere indsatsen på det specialiserede socialområde.

Dermed vil samarbejdet med Region Sjælland betyde, at EG også i fremtiden er på forkant med udviklingen af dedikerede fagsystemer til social- og sundhedsområdet, siger direktør Steffen Rugtved, EG.

Den samlede pris for fagsystemet er knap 16 millioner kroner over seks år.

Læs mere: Styrk den socialfaglige indsats


Et system til det hele


Region Sjælland har ansvaret for 12 botilbud. Derudover har regionen blandt andet ansvaret for specialundervisning og rådgivning af børn og unge med synshandicap, epilepsi og ADHD.

Alle medarbejdere på socialområdet får adgang til fagsystemet, hvor de følger op på mål, der er sat for arbejdet med borgere, der har fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.

Fagsystemet arbejder sammen med Region Sjællands øvrige it-systemer og med Fælles Medicin Kort.

 

Det kan systemet

  • Digital dagbog, hvor medarbejderne kan skrive notater fra det daglige arbejde med borgeren – både via pc og mobil løsning
  • It-understøttelse af den faglige strategi for samarbejdet med borgeren og kommunen, herunder opfølgning på mål og delmål
  • It-understøttelse af afregning af de ydelser, borgeren modtager
  • Effektiv drift og vedligehold
  • Generel forbedring af brugervenlighed, service, mobilitet, it-sikkerhed, og integration til regionens systemer og Fælles Medicin Kort.

 

Kontakt

For yderligere information, kontakt venligst:

Steffen Rugtved, direktør i EG Team Online, 20 25 65 98.

Læs mere: Whitepaper – Bliv et af de effektive botilbud