12. april 2019

Bedre digital implementering af BVC skal være med til at forhindre, at farlige situationer opstår.

Kofoedsminde i Rødby på Lolland har 80 udviklingshæmmede beboere, der passes af ca. 500 medarbejdere.

Tilbuddet er nemlig Danmarks eneste sikrede institution for psykisk udviklingshæmmede, der har begået grov eller personfarlig kriminalitet, og tilbuddet har modtagepligt fra alle landets kommuner. Det stiller helt særlige krav til sikkerhed på arbejdspladsen:

– Sidste år registrerede vi ca. 1.100 hændelser med beboerne. Det var lige fra verbale aggressioner til trusler og egentlig vold. Desuden anmeldte medarbejderne omkring 400 arbejdsskader. Så vi er meget bevidste om, at det er ekstremt vigtigt, at vi bliver bedre til at forhindre så mange kritiske situationer som muligt, inden de opstår og udvikler sig, siger udviklingskonsulent Hans-jørgen Føns Jørgensen.

 

Flere beboere og flere ansatte

Årsagen til de mange voldelige episoder er først og fremmest den meget komplekse beboergruppe og den kendsgerning, at Kofoedsminde er vokset fra 34 beboere i 2014 til 69 beboere på de sikrede afdelinger i 2019. Desuden er der kommet flere yngre beboere, og flere af dem er mere voldsomme. Som en konsekvens er antallet af medarbejdere øget fra 280 til 340 fastansatte, ligesom der har været en vis personaleudskiftning.

– Det tager tid for nye medarbejdere at lære at håndtere arbejdet her. For vi har at gøre med potentielt meget farlige borgere, der uden varsel kan finde på at slå, sparke, spytte eller angribe medarbejderen bagfra med et bordben eller lignende.

Af de 80 beboere her på stedet er 69 på den sikrede afdeling, og 8-10 af beboerne står for over halvdelen af alle de registrerede tilfælde af aggressioner, forklarer Hans-jørgen Føns Jørgensen.

 

To værktøjer skal minimere risiciene

På Kofoedsminde har medarbejderne i en årrække brugt to værktøjer til at monitorere og forebygge aggressioner blandt beboerne.

Det ene er SOAS-R – Staff Observation Aggression Scale – Revised, hvor man i et skema noterer, når der har været en episode med en aggressiv beboer. Registreringen skal sikre, at årsagen til aggressionerne og de hændelser, de udløser, bliver afdækket og dokumenteret som grundlag for forebyggelsesindsatsen.

Til risikovurdering på den korte bane anvender Kofoedsminde risikovurderingsværktøjet BVC – Brøset Violence Checklist.

Det er en metode, hvor man løbende scorer den enkelte beboer på seks adfærdsparametre for at vurdere den aktuelle risikoadfærd inden for de kommende 24 timer.

Læs mere: Botilbud forebygger vold med systematisk risikovurdering

 

Behov for ekstra indsats

I nogle år var antallet af registrerede aggressioner og arbejdsskader på vej ned, men som følge af de mange nye afdelinger, der er etableret på relativt kort tid, og det medfølgende behov for ca. 120 nye medarbejdere er der igen sket en stigning. Det har ledelsen taget alvorligt.

Derfor har medarbejderne på Kofoedsminde i de sidste to år tid ydet en stor indsats for at få implementeret brugen af risikoværktøjet BVC helt i bund, blandt andet ved at få lagt scoringsværktøjet ind i deres socialfaglige dokumentationssystem, EG Sensum Bosted.

– Tidligere blev BVC brugt noget forskelligt i de enkelte afdelinger. Det var en barriere for brugen, at det lå i et system for sig, så medarbejderne skulle ind flere steder for at dokumentere deres observationer. Nu er det blevet virkelig nemt at bruge. Man skal blot oprette et almindeligt dagbogsnotat og sætte seks prikker, så er arbejdet gjort, forklarer Hans-jørgen Føns Jørgensen.

Herefter kan man på systemets forside ud for hver beboer se en farvemarkering – rød, gul eller grøn – der indikerer beboerens aktuelle status.

– Det er helt utroligt godt – især i forhold til nye medarbejdere, der får en hurtigere introduktion til den enkelte beboer og et værktøj til at hjælpe med at vurdere, hvad der er normal adfærd og aggressiv adfærd hos den enkelte, forklarer han:

– Vi kan jo have en beboer, for hvem det er helt normalt at rase rundt og råbe en time, efter at vedkommende er stået op. Men det er en normal adfærd, for den fører ikke til voldelig adfærd. Beboeren skal bare have lov til at være morgensur og rase ud, siger Hans-jørgen Føns Jørgensen.

For pædagog Thor Würtz Gregor er den nye digitale løsning til understøttelse af BVC da også en fordel i hverdagen:

– Jeg har jo egentlig selv et godt billede af, hvordan stemningen er på afdelingen. Men man får jo ikke altid alle informationer med i forbindelse med overlap ved vagtskifte. Så det er godt, at man hurtigt kan få et overblik over, om der er udfordringer med nogle af beboerne.

Læs mere: Voldsrisikovurdering: Anvendelse af vurderingsmetoden Brøset Violence Checklist

 

Nu bruger alle BVC

Effekten af en grundig implementering, der også omfatter en organisatorisk implementering, hvor medarbejderne har fået en fælles tilgang til, hvordan man skal forstå og arbejde med BVC i praksis, har allerede vist sig.

I en periode blev der kun risikovurderet på mindre end halvdelen af beboerne, og ledelsen overvejede helt at droppe risikovurderingerne.

Efter en temadag i 2017, hvor der var fokus på trivsel og sikkerhed, blev det imidlertid besluttet at gøre endnu et forsøg. Og nu bliver 90 % af beboerne vurderet tre gange i døgnet, mens resten risikovurderes mindst en gang i døgnet.

– Nu bruger alle værktøjet, og tilbagemeldingen fra medarbejderne er overvejende positiv. Forandringen er dels drevet af den tekniske implementering, dels af arbejdet med vores særlige model: Tilgang og Praksis på Kofoedsminde, der er en sammenhængende metode til at udvikle og implementere en pædagogisk praksis – også kaldet Kofoedsmindemodellen, forklarer Hans-jørgen Føns Jørgensen.

Fokus er på den praksis, som bedst leverer de resultater, organisationen ønsker, og samtidig respekterer stedets grundsyn og faglige afsæt på en måde, der sikrer deltagelse og forankring af praksis i hele organisationen.

– Medarbejderne har alle taget del i et stort pædagogisk arbejde, hvor de har beskrevet de enkelte borgere og tegnene på, at den enkelte udviser en ændret adfærd, der kan føre til voldelige episoder. Sidegevinsten ved den proces har været, at medarbejderne på de enkelte afdelinger og på tværs af afdelingerne har fået et fælles sprog, så de fx kan tale om, hvad det betyder, når en borger er nervøs eller vred. For hvad er vrede? Det er ikke nødvendigvis det samme for alle.

Læs mere: Få styr på dokumentationen i god tid inden et risikobaseret tilsyn

 

Løsningerne skal virke i praksis

Også hos arbejdsmiljøleder Marcel Rose er der tilfredshed med, at arbejdet med BVC nu er digitaliseret og implementeret i bund på Kofoedsminde i løbet af de seneste to år:

– Endnu kan vi desværre ikke bare sige, at vi har færre arbejdsskader eller voldelige hændelser, fordi vi registrerer, hvad der sker. Jeg oplever dog, at vi i de sidste 6-7 år, efter at vi fik værktøjerne SOAS-R og BVC i 2009, er gået fra en meget individuel til en mere systematisk tilgang til arbejdet, og det er helt klart en fordel, hvis de forskellige værktøjer nu bliver samlet.

– Lige nu har vi stadig travlt med at håndtere de mange konkrete sager, efter de er sket, men vi har værktøjerne til i højere grad at kunne finde mønstre og overvåge udviklingen hos den enkelte beboer og dermed minimere antallet af voldsomme episoder, så vi kan få reduceret antallet af arbejdsskader. Men det er en forbedring af BVC, at vi med BVC i Sensum hurtigt kan få et overblik over risikovurderingerne med de grønne-gule-røde oversigter, siger arbejdsmiljøleder Marcel Rose.

Kofoedsminde, der er en institution under Region Sjælland, modtog på EG Sensum Bosted Temadag årets digitaliseringspris, Let's Go Further-prisen 2019, for deres digitaliseringsprojekt.

Læs mere: Kofoedsminde vandt Let's Go Further-digitaliseringsprisen

Læs mere: Digitalisering på det specialiserede socialområde