Kundereference

Plejecenter Solbjerg

Plejecenter Solbjerg inddrager borgerne med EG Sensum Careplan. Samtidig er det blevet mere synligt, hvor langt medarbejderne selv er nået, og hvordan opgaverne er fordelt indbyrdes.

Tryghed for både beboere og medarbejdere på plejehjem

På Plejecenter Solbjerg i Aarhus Kommune har både ledelse, medarbejdere og beboere fået større overblik og dermed også større tryghed i hverdagen.

 

For mig er der ingen tvivl om, at Careplan er en af de teknologier, som man skal arbejde med inden for ældreområdet. Det er fremtiden, tænker jeg. Jette Hejlskov, planlægger og koordinator, Plejecenter Solbjerg

 

På den store informationstavle i administrationen kan planlægger og koordinator Jette Hejlskov visuelt overskue de mere end 30 ansatte og en lang række elever og ikke mindst de mange små og store opgaver, der skal løses for de 40 beboere.

"Jeg bruger Careplan til at planlægge og koordinere fordelingen af dagens opgaver mellem elever og det faste personale, så vi får alle enderne til at hænge sammen. Her kan jeg hurtigt og nemt lave om på den plan, der var lagt fra morgenstunden, hvis der sker noget akut i huset, fx sygdom hos en beboer," forklarer Jette Hejlskov.

 

Beboerne kan blandt andet se, hvem der er på arbejde, deres madplan og dagens forskellige aktiviteter. Desuden har vi mulighed for at lægge forskellige moduler ind og tilpasse systemet til lige præcis den enkelte borger. Jette Hejlskov, planlægger og koordinator, Plejecenter Solbjerg

 

Fordele for mange

EG Sensum Careplan er en informations- og kommunikationsplatform, der er udviklet til at gøre livet lettere for brugerne, optimere personalets arbejdsgange og forbedre kommunikationen mellem borgere, medarbejdere og pårørende.

For medarbejderne er det blevet mere synligt, hvor langt de selv er nået, og hvordan opgaverne er fordelt indbyrdes.

"Fordelene ved Careplan for medarbejderne er, at man får et overblik over sine kolleger og dermed kan se, om der er en ligelig fordeling af dagens opgaver. Man kan se, om der er en kollega, der har brug for en hjælpende hånd, eller én, som man selv kan bede om hjælp hos," siger Jette Heilskov.

Endelig gør Careplan det muligt at forbedre dialogen med både beboere og pårørende. De pårørende kan fx orientere sig om, hvem der er på arbejde, og hvilke aktiviteter der er i huset, allerede når de træder ind i entreen gennem glasdøren, hvor de finder den store informationsstander.

 

Man stryger lige fingeren over her, og så kommer der madplan, aktiviteter og nyheder. Der er rigtig mange ting her, som man bliver glad for. Tove Inge Jensen, beboer, Plejecenter Solbjerg

 

Ud over informationsstanderen har beboerne fået mulighed for at følge med på deres egne tablets. Det er en mulighed, som blandt andet 90-årige Tove Inge Jensen er glad for:

"Se, man stryger lige fingeren over her, og så kommer der madplan, aktiviteter og nyheder. Der er rigtig mange ting her, som man bliver glad for, hvis man kan finde ud af bruge det. Det er godt at følge med tiden, og det gør man jo, når man kommer med i det her," siger Tove Inge Jensen, der bakkes op af Jette Heilskov:

"For mig er der ingen tvivl om, at Careplan er en af de teknologier, som man skal arbejde med inden for ældreområdet. Det er fremtiden, tænker jeg."

 

Læs mere om EG Sensum Careplan

 

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Sales Executive

Martin Clemmensen Nielsen

Tlf:  +45 7260 1062

Email:  macni@eg.dk