Medarbejderne dokumenterer ikke for meget på det specialiserede socialområde
Igen og igen lyder det som et mantra fra både politikere, arbejdsgivere og medarbejdere på det specialiserede socialområde: Vi dokumenterer for meget. Men det passer ikke.
Hvis man spørger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare, er det nemlig alt for unuanceret at påstå, at vi løser manglen på arbejdskraft på det specialiserede socialområde ved at dokumentere mindre. For dokumentation er vigtig:
Når jeg hører folk sige, at der bliver dokumenteret for meget på socialområdet -- så er det simpelthen ikke rigtigt. Alt den dokumentation, der laves, skal bruges til noget. Men man kunne godt bruge den bedre og ikke mindst bredere.Direktør Steffen Rugtved
"På samme måde kan vi også blive meget bedre til at opsamle dokumentationen – på en mere intelligent måde - så arbejdet med dokumentation ikke fylder så meget i hverdagen og begrænser tiden sammen med borgerne unødigt".
Læs også: Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Ingen overflødig dokumentation
Som direktør for EG Digital Welfare, der leverer det socialfaglige it-system EG Sensum One til det specialiserede socialområde, har han i årevis samarbejdet med områdets fagprofessionelle for at sikre en digital understøttelse af de relevante dokumentationskrav. Og han erkender, at der er mange dokumentationskrav, men mener ikke løsningen er at skære ned på mængden af dokumentation:
"Helt ærligt er der rigtig mange krav til dokumentation på det specialiserede socialområde. Jeg synes dog mere, det er anvendelsen af data, som det halter med. For alt for meget dokumentation indsamles kun med et formål. Det er ærgerligt, for når først vi har indsamlet data, kan de bruges til mange flere formål, der samlet set kan gøre os klogere og mere effektive", siger Steffen Rugtved.
"I dag har vi rigtigt meget af det, man kalder ustruktureret data i de her systemer på socialområdet. Det kan være dagbogsnotater, opfølgninger på planer og mål for borgerne. Ved at bruge kunstig intelligens til at kombinere disse data med information om, hvordan det rent faktisk er gået borgeren, får vi en helt anden viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Ved at arbejde mere datadrevet får vi en langt større indsigt end i dag, hvor vi ofte kun ser på, hvad vi har gjort, hvor lang indsatsen har været, og hvad den kostede".
Læs også: Smart digitalisering er et slow-fix
Mere data giver flere varme hænder
Steffen Rugtved køber heller ikke umiddelbart påstanden om, at mindre dokumentation giver flere varme hænder i praksis.
"Ja, vi mangler varme hænder på socialområdet, og det bliver kun værre i de kommende år. Derfor gælder det om, at passe på de medarbejdere, vi har. Det gør vi blandt andet ved at undgå, at de spilder deres tid på at dokumentere unødigt, men også på at gøre de rigtige ting, der rent faktisk giver det bedste resultat på den korteste tid. Så i stedet for at tale om at dokumentere mindre, bør vi i højere grad tale om, hvordan vi gør det nemmere at dokumentere".
Vi kan blive meget bedre til at opsamle dokumentationen – på en intelligent måde - så arbejdet med dokumentation ikke går ud over tiden sammen med borgerne.Direktør Steffen Rugtved
"For mig at se, handler det blandt andet om at anvende flere sensorer til dataopsamling, straks-dokumentation via mobil enheder sammen med borgeren og genbrug af de data, som vi allerede har indsamlet. Vi skal satse mere på automatisk dataopsamling og finde smartere adgange til hurtigere at opsamle data og dokumentere -uden at man skal sidde inde på et kontor og gøre det", fortæller direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Læs mere om digital dokumentation på det specialiserede socialområde med EG Sensum One.
Medarbejderne dokumenterer ikke for meget på det specialiserede socialområde
Kritikerne mener, vi dokumenterer for meget på det specialiserede socialområde, men det passer ikke, siger direktør Steffen Rugtved, EG Digital Welfare.
Kunstig Intelligens kan gøre en forskel på socialområdet
Med kunstig intelligens kan vi reducere antallet af fejlslagne forløb og sikre en bedre koordination af den sociale indsats på tværs af fagområder.
Sagsbehandler og socialrådgiver skal have samme socialfaglige system
Fælles faglige metoder og et fælles faglige sprog er afgørende for, at der opnås en fælles faglighed på tværs af myndighed og udfører og dermed forståelse af borgerens behov.
Socialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!
Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!
Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Jo mere, der skal dokumenteres, jo vigtigere bliver det, at dokumentationsarbejdet er let at udføre, tager et minimum af tid og kan løses på stedet, så man undgår at spekulere videre over arbejdet, når man har fri.
Kontakt os
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Key Account Manager
Anders Tuff
Senior Key Account Manager
Caspar Bergstrøm
Salgsdirektør
Per Mouritsen