Hold det offentlige fra døren - videokald understøtter borgerens ret til privatliv
Alle vil gerne have den hjælp, de har brug for, omvendt værdsætter borgerne også deres ret til et privatliv. Corona-tiden har lært os, at digitale skærmbesøg kan være en del af løsningen.
- Vi ser borgere, der oplever det som grænseoverskridende, at de hele tiden skal åbne deres døre for "det offentlige" i form af besøg fra hjemmehjælpere, sygeplejersker, sagsbehandlere mm. Digitale skærmbesøg kan derfor være med til at begrænse antallet af mennesker, som borgeren skal lukke ind i sit hjem og begrænse, hvor mange forskellige mennesker, som borgeren skal lukke ind i sin privatsfære, siger Senior Product Manager, Kathrine Lindequist Beyer.
Positive erfaringer fra ældreplejen
I forbindelse med et speciale fra Aalborg Universitet foretog specialeskriverne i 2019 en kvalitativ undersøgelse af borgeres oplevelser og erfaringer af kvaliteten ved videounderstøttet medicinadministration.
- Teknologien, som anvendes til videoopkald, er i de seneste år blevet billigere, mere tilgængelig og mere pålidelig, hvilket har øget interessen i at forsøge at omlægge fysiske hjemmepleje besøg til virtuelle besøg, siger Morten Westphal Rasmussen, der er forfatter til analysen sammen med Sabine Gustafson.
Af specialet fremgår det desuden, at internationale undersøgelser har vist, at virtuelle besøg er effektive, leverer samme kvalitet som traditionel pleje og giver mulighed for at tage individuelle behov. Især i forhold til medicinhåndtering i eget hjem følte de fleste borgere, at skærmbesøgene levede op til deres forventninger, eller som en af de interviewede udtaler:
“Jeg har tænkt på, jeg kan godt se, at mange andre ting er det nok lidt vanskeligt at ordne over en skærm, men nu det her (medicinadministration), det er så håndgribeligt. Det er bare en pille, der skal opløses i noget vand, der er ikke så meget, der kan være på andre måder vel.”
Mange kan have glæde af skærmbesøg
Skærmbesøg henvender sig typisk til borgere, som bor i eget hjem og modtager syge- og/eller hjemmeplejeindsatser. Det kræver ingen særlige tekniske it-kundskaber eller forudsætninger hos borgeren for at modtage et skærmbesøg, så længe borgeren ikke er fysisk afhængig af hjælp og kan guides og vejledes over en skærm.
Skærmbesøg anvendes fx i kommunerne til begyndende demente borgere, og ofte er borgerne meget glade for løsningen, da støtte, observation og vejledning gennem en skærm giver dem en følelse af at klare sig selv og være herre i eget hjem – modsat ved et fysisk besøg.
- Virtuelle besøg er velegnet til at øge frekvensen af de besøg borgeren modtager, fremme sundheden af borgeren og samtidig give medarbejderne mulighed for at bruge deres tid effektivt, siger Senior product Manager Kathrine Lindequist Beyer.
Fleksible anvendelsesmuligheder
Skærmbesøg behøver ikke være en selvstændig visiteret ydelse, og det anvendes mange steder som en metode til levering af en ydelse, som også kan foregå fysisk. Skærmbesøg tænkes derfor ofte ind i flere sammenhænge som fx kostvejledning, visitationsbesøg og lignende.
Løsningen kan også bruges som en delvis levering af en ydelse, når en borger har brug for hjælp til fx blodsukkermåling og insulininjektion i en kombination med fysiske besøg. Netop fleksibiliteten i leveringen af ydelser til den enkelte borger, gør det muligt for borger og medarbejder sammen at eksperimentere og afprøve fordele og ulemper ved skærmbesøg.
- Vi har set en bred vifte af anvendelsesmuligheder hos vores kunder, det er blandt andet i forhold til kvindekrisecentre, hvor den fysiske sikkerhed, adressebeskyttelse og borgerens tryghed spiller en ekstra stor rolle, men det gælder også personen, der fx skal tage antabus hver dag, som hellere vil modtage en påmindelse som videoopkald fremfor, at kommunebilen ringer på døren hver dag, så naboerne kan følge med i, hvad der sker, siger Kathrine Lindequist Beyer.
Flere skærmbesøg i fremtiden
Kathrine Lindequist Beyer er overbevist om, at både kommuner og regioner vil gøre mere brug af skærmbesøg fremover:
- Flere kommuner og regioner er allerede langt fremme med digitale skærmbesøg hos borgerne. Det er klart et værktøj, der har fået stor opmærksomhed under COVID-19 pandemien. Fordelene for både borger og serviceleverandørerne er imidlertid så store, så jeg tror, det bliver et fast redskab i værktøjskassen også fremover, siger Senior Product Manager Kathrine Lindequist Beyer, EG Digital Welfare.
Formålet med skærmbesøg
Skærmbesøg anvendes på en række områder inden for hjemmeplejen og sygeplejen.
Hvad er et skærmbesøg?
Et skærmbesøg er et videomøde imellem borger og medarbejder. Medarbejderen kalder borgeren op fra en pc fx fra kontoret eller hjemmearbejdspladsen, mens borgeren modtager opkaldet på en skærm i eget hjem. Skærmbesøg er typisk ikke selvstændigt visiterede ydelser, men et supplement til eller en del af en visiteret ydelse, fx kostvejledning.
Fire usande myter om det specialiserede socialområde
Det specialiserede socialområde er også en politisk arena med mange aktører og mange holdninger. Holdninger, der undertiden baserer sig mere på fordomme end fakta.
Læs vores gratis whitepaper, hvor vi sætter fokus på fire myter – og fortæller hvorfor sociale tilbud er nødt til at tage dem alvorligt.
Nu kommer bestillingerne i VUM 2.0 - kan du tale myndigheds'k?
I efteråret 2020 lancerede Socialstyrelsen sammen med KL den opdaterede udgave af Voksenudredningsmetoden, VUM 2.0 og Fælles Faglige Begreber. Fremover vil flere og flere kommuner benytte metoden, men er tilbuddene også klar?
Læs artikelFaglige metoder skal understøttes digitalt - og hænge sammen med den øvrige dokumentation
Engang kunne man slippe af sted med at sige, at man arbejder metodisk, og så var det fint. Sådan er det ikke mere. I dag skal det sociale tilbud både redegøre for sine metodiske valg og effekten af indsatsen.
Al erfaring viser, at det kræver systematisk dokumentation og en god digital understøttelse af arbejdet.
Læs artikelSocialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!
Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!
Læs artikelFra social til sundhedstilbud: Borgerens sundhed er også tilbuddets ansvar
Siden 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført tilsyn med behandlingssteder, og derfor har mange sociale tilbud været nødt til at udvide deres sundhedsdokumentation.
Læs artikel
Værktøjerne til økonomistyring er bedre end deres rygte
Sprængte budgetter og overophedede politiske debatter om kommunale tillægsbevillinger er forsidestof i lokalaviserne, men mulighederne og praksis for økonomistyring på det specialiserede socialområde er bedre end nogen sinde før.
Læs artikelSæt det digitale skruelåg på: Sådan bliver dit socialtilbud medicinsikkert
Sikkerheden i forbindelse med medicingivning skal øges, og antallet af medicinfejl skal reduceres. Det er formålet med projektet ”Medicinsikre botilbud”.
Bag projektet står KL, FOA, Socialpædagogerne og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og dermed understreges det endnu engang, at botilbud på det specialiserede socialområde skal se sig selv som en del af sundhedsvæsenet.
Læs artikel
Hold det offentlige fra døren - videokald understøtter borgerens ret til privatliv
Alle vil gerne have den hjælp, de har brug for, omvendt værdsætter borgerne også deres ret til et privatliv. Corona-tiden har lært os, at digitale skærmbesøg kan være en del af løsningen.
Læs artikel
Få dokumenteret straks og hold fri, når du har fri
Jo mere, der skal dokumenteres, jo vigtigere bliver det, at dokumentationsarbejdet er let at udføre, tager et minimum af tid og kan løses på stedet, så man undgår at spekulere videre over arbejdet, når man har fri.
Læs artikel