EG Construction bidrager med tech og AI på BIM World Copenhagen
Byggebranchen står på en brændende platform: Digitalisering og ændret adfærd er afgørende for, at branchen bliver mere bæredygtig. Det er hovedtemaet på en ny international messe, BIM World Copenhagen 18.-19. september 2024.
"Virksomheder, der forstår, hvordan de kan udnytte teknologi og AI i forretningen kan opnå betydelige konkurrencefordele", siger Magnus Therkildsen, AI-ekspert og Senior Manager i EG Construction.
Hvordan virksomhederne kan få konkurrencefordele fortæller Magnus Therkildsen i oplægget 'Gaining business advantage through new Tech and AI', når BIM World-messen kommer til København.
Superpower for at nå Paris-aftalen
Med overskriften 'Digitalization is the superpower' peger arrangørerne på, at netop ny teknologi og smartere brug af data er nøglen til den nødvendige grønne omstilling af byggebranchen.
Og det haster, hvis vi skal nå målene i den internationale Paris-klimaaftale og begrænse den globale opvarmning til en stigning på 1,5 grader Celsius inden 2030.
Globale klimaudfordringer og -regler kan også åbne for nye muligheder. Virksomheder der formår at udnytte teknologi og AI kan opnå betydelige konkurrencefordele.Magnus Therkildsen, Senior Manager & AI-specialist, EG Construction
Vilje til at tænke nyt er game changeren
Der er brug for, at branchen har viljen til at ændre adfærd - ændre den måde, vi bygger på. Fx valg af flere genbrugs-byggematerialer og bruge ny teknologi til at optimere byggeprocesser og mindske CO2-belastningen. At ville ændre metoder kan være den afgørende game changer.
50 udstillere, en hel række talere samt både danske og udenlandske eksperter kommer på messen for at dele ny techviden og styrke den fælles indsats for en mere klimavenlig byggebranche.
"Digitalisering gør allerede byggeprocessen bedre, billigere og mere bæredygtig, fra start til slut. Det ser vi i EG Construction, hvor vi konstant udvikler software og integrationer.
Og vi er seriøse med kunstig intelligens, der snart giver helt nye muligheder for vores kunder og samarbejdspartnere", siger Magnus Therkildsen, Senior Manager og AI-ekspert i EG Construction.
BIM World Copenhagen bliver afholdt i KB Hallen på Frederiksberg den 18. og 19. september 2024.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har lukket