En milepæl er nået: EG's Xellent-løsning er nu godkendt til el-markedet i Norge
Administrations- og afregningsløsningen EG Xellent fra EG Utility har opnået systemgodkendelse til dataudveksling med Elhub Norge på det norske el-marked.
Elhub Norge, der er knudepunkt for al el-forbrugsdata i Norge, har blåstemplet administrations- og afregningsløsningen EG Xellent til det norske el-marked.
Lever op til myndighedernes krav
EG Utility leverer allerede med succes EG Xellent til det danske, svenske og finske marked, specifikt inden for energi- og forsyning. EG Xellent gør det lettere for selskaberne at nå kunderne og opfylde myndighedernes krav om fri konkurrence. Godkendelsen giver nye muligheder på de nordiske el-markeder.
Vi ser frem til at levere en stærk løsning til Norges el-marked og til at styrke vores partnerskaber med endnu flere nordiske energi- og forsyningsvirksomheder, der kan opnå digitaliserings- og optimeringsgevinster med vores softwareRasmus Dalby Martinussen, Senior Vice President, EG Utility
Elhub Norge er et knudepunkt, som alle elselskaber integrerer til for at kommunikere med markedet og afregne med deres kunder. Elhub lagrer, digitaliserer og analyserer målerdata fra leverandørerne – 90 millioner måleværdier dagligt, før de deles med de norske el-selskaber og leverandører og Norges knap 3,4 millioner el-kunder. Elhub sikrer en effektiv håndtering af el-data, herunder måleraflæsninger, kundeinformationer og afregning mellem aktørerne.
EG Xellent strømliner alle led i værdikæden
EG Xellent er en gennemprøvet, stabil og fleksibel administrations- og faktureringsløsning til energi- og forsyningsvirksomheder.
Løsningen bygger på Microsoft Dynamic 365 og kan strømline alle led i værdikæden, fra forbrugsdata og fakturering til analyse, handel og optimering af markedsføring.
EG Xellent sætter kunden i centrum, styrker forretningen og gør forsyningsvirksomhederne mere konkurrencedygtige i et marked præget af konkurrence.
EG Xellent er modulopbygget og kan tilpasses den enkelte virksomheds processer og behov, uanset om den arbejder med el, gas, vand, varme, fiber/bredbånd, renovation eller andet.
Nu også til gavn for el-selskaber, leverandører og kunder på det norske el-marked.
Kontakt os, og hør mere
Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.
Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.
Senior Sales Manager
Lotte Jensen
Tlf.: +45 3035 0840
Email: lotje@eg.dk
Sales Consultant
Jesper Vinther
Tlf.: +45 2085 9719
Email: jevin@eg.dk
Sales Consultant
Azim Ndiaye
Tlf.: +45 7260 1932
Email: azind@eg.dk