Tidsregistrering handler om meget mere end kontrol

Tidsregistrering kan lyde som mikro management på speed, men med data på plads får både leder og medarbejdere mange positive gevinster.

"Grundlæggende handler registrering om arbejdstid ikke om, hvornår man har mødt, eller hvornår man går hjem. For især i sognet er der tradition for, at man arbejder, når man skal, uanset ugedag og tid på døgnet. Så arbejdstidsregistrering handler først og fremmest om, hvor meget man arbejder, og hvad man bruger tiden på" siger Sales Executive Johannes Kirkegaard Mikkelsen, EG.

"Derfor har motivet for kirkegårdene til at bruge vores tidsregistreringssystem, EG PlanTid, da også altid været at få overblik over den forbrugte tid på de forskellige opgaver i hverdagen.

Det er fx vigtigt at vide, hvor lang tid det tager at slå græsset eller lave grandækning for at kunne beregne kostprisen på de forskellige ydelser på kirkegården som en del af plejeplanerne", forklarer Johannes Kirkegaard Mikkelsen.

Med opdateringen af EG PlanTid ser han da også mange andre muligheder for at anvende arbejdstidsdata til gavn for alle.

Her er nogle af de helt konkrete muligheder:

• Regnskabskontoret slipper for at sende mails, papir sedler omkring tillæg, ferie, sygdom mv, da medarbejderne kan trække data selv
• Organister, kirketjenere, korsangere mv hurtigt kan registrere deres tid på gudstjenester, klargøring på forskellige lokationer via smartphone og tablet
• Kirkegårdsadministrationen kan bruge arbejdstidsregistreringer til kostprisberegning
• Medarbejdere får overblik over flexsaldi

Ud over de konkrete fordele som tidsregistrering og brug af arbejdstidsdata, er der også en række mere almene fordele ved tidsregistrering.

"Registrering af arbejdstid er et lovkrav, og data kan bruges til at optimere og effektivisere arbejdet for alle sognets ansatte. Dertil kommer de principielle fordele," siger Johannes Kirkegaard og peger på tre oplagte fordele ved tidsregistrering:

 

Transparens og retfærdighed

Når arbejdstiden registreres nøjagtigt og på samme måde, sikrer det, at medarbejdernes indsats bliver korrekt anerkendt. Dette kan især være vigtigt på en arbejdsplads med skæve tider eller overarbejde. Med præcise data kan arbejdsgivere sikre, at alle medarbejdere får den kompensation, de har ret til, og undgår uretfærdige arbejdsbyrder.

 

Bedre balance mellem arbejde og fritid

Data om arbejdstid og pauser kan bruges til at sikre, at medarbejdere hverken arbejder for meget eller for lidt. Det kan fremme en sund balance mellem arbejde og fritid til gavn for både den fysiske og mentale sundhed. Arbejdsgivere kan bruge disse data til at identificere tegn på stress eller overbelastning tidligt og tage de nødvendige skridt for at afhjælpe situationen.

 

Personlig og professionel udvikling

Med tidsregistrering kan de enkelte medarbejdere selv få indsigt i, hvordan de bruger deres tid, og hvor de måske kan forbedre deres effektivitet. Det kan være et nyttigt værktøj til personlig udvikling, da det hjælper medarbejderne med at identificere områder, hvor de kan blive bedre og mere produktive. Samtidig kan det danne grundlag for konstruktive samtaler mellem medarbejdere og ledere om performance og udviklingsmål.

"Så i min optik, skal man ikke se på tidsregistrering som kontrol og mikro management, men mere som en mulighed for at skabe mere retfærdige, effektive og sunde arbejdspladser, hvor alles bidrag bliver værdsat og optimalt udnyttet" siger Sales Executive, Johannes Kirkegaard Mikkelsen, EG.

Læs mere: Tidsregistrering gør det nemt for lønkontoret