Nye stærke kompetencer i teamet
Mød to nye ansigter, der kommer med stor erfaring til EG Construction. Velkommen til:
Bjarke Apollo, Product Manager:
Jeg har altid arbejdet med digitalisering i byggebranchen, både som konsulent og projektleder. Senest har jeg været digitaliserings- og IKT-ansvarlig for totalentreprenøren Dansk Boligbyg A/S.
At få enderne til at mødes og samarbejdet til at lykkes har altid været et mål for mig. Jeg er allerede i fuld gang med at bruge mine kompetencer hos EG Construction, hvor jeg især vil arbejde med EG Ajour.
Jeg er uddannet civilingeniør i arkitektur, er 35 år, og privat bor jeg i Horsens med min hustru og to piger på tre og fem år.
Michael Munkebo Christiansen, Vice President EG Construction Management:
Jeg elsker at arbejde med 'alt inden for produkt' og levere værdi til kunderne og deres virksomhed.
Med over 20 års erfaring inden for produkt- og IT-udvikling, strategi og ledelse kommer jeg med både en kommerciel og en teknisk forståelse. Jeg glæder mig til at være med til at sikre, at EG Constructions produkter skaber endnu mere værdi for vores kunder.
Jeg er oprindeligt uddannet eksportingeniør, er 49 år og bor på Amager med min hustru og vores 16-årige datter.
Kontakt salg
Ring til os
Vi har lukket