Kender du de populære EG Sigma kalkulations-nørdeaftener?
Hvis du regner tilbud med EG Sigma, det professionelle kalkulationsværktøj til byggebranchen, er de efterspurgte nørdeaftener måske noget for dig. Læs hvad du får med hjem.
"I EG Construction har vi holdt de sidste 'EG Sigma nørdeaftener' inden sommer. Men de er populære, og der er allerede planlagt en række nye arrangementer. Det første er den 28. august", fortæller seniorkonsulent Per Tais Nielsen, der underviser på EG Sigma-kurserne.
"Sidst var jeg i godt selskab med to virkelige connaisseurs - en EG Visual Kalkulation-superbruger og én, der til daglig nørder rundt i priskuranten for tømrere. De nørdede rundt i brugen af det nye EG MesterData i EG Sigma", fortæller Per Tais Nielsen og tilføjer:
"Når man tager springet over i et andet kalkulationsværktøj - fx fra EG Visual Kalkulation - ønsker man at tage mest muligt af den opsætning og systematik med, man er vant til. Ikke mindst tillæggene ovenpå akkordlønningerne i EG's tømrer- og murer-mesterpriser".
EG Mesterpriser i EG Sigma
Den nye tilføjelse EG Sigma MesterData åbner for brug af prisdata - tømrer- og murer-mesterpriser, så du kan kalkulere efter gældende overenskomst.
EG Sigma MesterData giver dig en detaljeret indsigt i akkord og akkordforslag, akkorddetaljer og graduering for berørte akkorder.
Når du fx vælger tømrermesterpriser, er de sammensat af løn, materialer og materiel. Du kan altså regne med akkordpriser inkl. materialer.
Dét fik de erfarne brugere med hjem
"Den ene, Ole fra NCC, tog hjem med en kalkulationsskabelon, sat op med automatiske omkostningstillæg og automatiske dækningsbidrag. Det gør, at Ole fremover kan starte sine nye kalkulationer og føle sig tryg ved, at tillæg og dækningsbidrag fungerer i EG Sigma, som han er vant til i EG Visual Kalkulation", siger Per Tais Nielsen.
"Den anden, Michael fra Guldfeldt, var begejstret over, hvor godt tømrer-mesterpriserne fungerer i EG Sigma, og at han vil få endnu mere glæde af EG Sigma med EG MesterData tilføjet, fordi man kan bruge mesterpriserne på samme måde som med ens egne biblioteker. Bibliotekerne er meget vigtige for Michael og hovedårsagen til, at han har valgt EG Sigma".
Vil du også nørde med EG Sigma?
Kom og mød underviser og konsulent Per Tais Nielsen, som gerne hjælper dig på vej med opsætning og gode råd, så du får endnu mere ud af at bruge EG Sigma.
Se datoer for de kommende nørdeaftener og tilmeld dig her