EG ProBo Byggesag oversigt
10. juni 2024

EG ProBo's kunder har lagt grundstenen til nyt byggesagsmodul

Bag udviklingen af modulet Byggesag til EG ProBo står en række kunder, der bl.a. ønskede mere overblik og nye værktøjer til kommunikation i byggesager.

Byggesagsmodulet i EG ProBo til ejendomskommunikation gør det nemt at håndtere byggesager. Med modulet sikrer man nem kommunikation mellem byggeteknisk rådgiver, byggesagsadministrator, styregruppe og beboere.

Efter release af den første version, inviterede EG ProBo sine kunder til at deltage i en workshop for at høre deres vurdering af løsningen og forslag til optimering af systemet.

"Processen har været virkelig god, og vi har fået mange gode input fra brugerne, som allerede er implementeret i løsningen eller skal med i en version 2. Jeg vil sige, at stort set hele løsningen er kravspecificeret af vores brugere, der især har haft et stort ønske om at få styr på kommunikationen og bilagshåndtering, hvor vi har opsat en række godkendelsesflows, som er nemme at anvende i praksis" siger Senior Product Manager Ole Lindholm Madsen, EG.


Mange stærke features


Blandt de stærke features, som modulet indeholder, fremhæver han gerne brugernes og sine egne favoritter.

Det er blandt andet:

• Samlet grafisk overblik over igangværende byggesager
• Mulighed for at fx bestyrelse og beboere selv kan logge ind og se status på byggesager
• Hurtig oprettelse af begivenheder som fx byggesagsmøder eller beboermøder
• Enkel upload af bilag og fakturaer, der lægger sig på den rigtige byggesag
• Skræddersyede godkendelsesflows til bilagsgodkendelse
• Mulighed for at opsætte mailgrupper til fx styregruppe, bestyrelse og beboere
• Genbrug af beboerdata til adressegrupper
• Mailgrupper til Akut SMS til beboerne, hvis der fx skal lukkes for vand eller el
• Enkelt og visuelt overblik over status på egne eller alle opgaver

"Byggesagsmodulet er tidsbesparende og giver en række gode muligheder for alle involverede som boligadministrator, bestyrelser, byggetekniske rådgivere, håndværkere og ikke mindst beboerne. Det er alt sammen resultatet af de behov, som vores kunder har", siger Ole Lindholm, der trods alt indrømmer, at han også har smidt lidt ekstra ind i modulet:

"I dag er det jo umuligt at styre alle opgaver i forbindelse med en byggesag alene med mails og et regneark på PC'en. Et regneark kan jo ikke sende en mail ud til beoerne om, at en opgave trækker ud. Da vi allerede har et modul til opgavestyring, var det derfor oplagt at integrere det i byggesagsmodulet.

For det betyder, at brugerne får langt lettere ved at overskue arbejdet, hvis der fx er flere projekter i gang på samme tid eller når, der sker ændringer i planerne, så tidsplanen forskydes. Samtidig har vi udviklet en række standardskabeloner til byggesager som fx tagreparation eller altanrenovering, som er lige til at indlæse og tilrette.

Brugerne har da også taget rigtigt godt imod projektledelsesdelen af modulet", siger Ole Lindholm Madsen, EG.

Kontakt os

Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Gennem mange år har vi udviklet it-løsninger, som er målrettet specifikke brancher. Løsningerne ligger i skyen, og vi hjælper dig i gang – nemt og hurtigt.

Ring til os på +45 7199 2655 og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Product Manager

Ole Lindholm Madsen

Customer Success Manager

Karina Rosenløv Nielsen