Digital Svangrejournal lanceres i WinPLC til efteråret
Efteråret 2024 implementeres Digital Svangrejournal i EG WinPLC og dermed er der adgang fra begge EG's lægesystemer.
"Den Digitale Svangrejournal er et rigtig godt værktøj til lægen. Derfor har vi lagt stor vægt på at få løsningen implementeret hurtigt i både EG Clinea og nu EG WinPLC", siger Senior Vice President, Michael Frank Christensen, EG.
Væk med vandrejournalen
Formålet med Digital Svangrejournal er at erstatte den traditionelle papirbårne vandrejournal med digital løsning, der muliggør bedre kommunikation på tværs af sektorer og sundhedsprofesionelle.
Når der oprettes en Digital Svangrejournal på patienten via PLSP's platform, vil der automatisk komme en opgave på oprettelse af en sygehushenvisning til patienten i indbakken under kommunikationsstatus i EG WinPLC.
Når henvisningen oprettes, bliver patientens svangrejournal og vandrejournal automatisk hentet fra Den Digitale Svangrejournal og vedhæftet som PDF til henvisningen.
"Det gør arbejdsgangen med svangrejournaler og henvisning af patienten mere smidig for lægen", siger Michael Frank Christensen.
Fokus på 1. svangrekonsultation
I første omgang er løsningen målrettet den 1. svangrekonsultation.
Inden opstarten af et graviditetsforløb sender den praktiserende læge et spørgeskema til den gravide via Min Læge-appen.
Den gravide besvarer dette inden den 1. svangrekonsultation og spørgeskemabesvarelserne indlæses automatisk i Digital Svangrejournal
"Det vil især reducere lægens arbejde med at indsamle og indtaste data om den gravide i svangerskabs- og vandrejournalen.
For når den gravides besvarelser inden konsultationen overføres direkte til Digital Svangrejournal, har den praktiserende læge endnu mere tid til dialogen, hvilket er en af de store fordele i samspillet mellem Min læge-appen og Digital Svangrejournal.
Når først den praktiserende læge har oprettet en svangerskabsjournal på den gravide som afslutning på 1. konsultation, gør Digital Svangrejournal det nemt at vedhæfte svanger- og vandrejournalen i henvisningen til fødestedet og udskrive vandrejournalen til den gravide", siger Senior Vice President, Michael Frank Christensen, EG.
Bliv en del af fremtidens digitale lægepraksis
Som den eneste leverandør tilbyder vi dig valget mellem branchens to førende lægesystemer: EG Clinea og EG WinPLC.
Bliv klogere på begge systemer og book en demo.
Læs mere om EG Healthcare
Kontakt EG Healthcare og hør mere
Ring til os
Vi har lukket