Ny seniorkonsulent til ASPECT4 Fashion
Vi har set frem til at kunne udvide med en ny kollega i teamet, hvor det nye år er begyndt med positiv travlhed. Som kunde kan du glæde dig til at møde en erfaren konsulent fra branchen.
René Alexandersen er ansat som ny seniorkonsulent i ASPECT4 Fashion fra januar 2024.
René kommer med en baggrund som Supply Chain Manager ved Textilia A/S, og inden da har han fungeret som IT-og logistikchef ved HB Textil og JBS Textile Group A/S, som alle er blandt ASPECT4 Fashion's kunder.
Skal være med til at udvikle løsningen
René har over 25 års erfaring fra tekstilbranchen, og han har samtidigt en stor teknisk viden om ASPECT4-løsningen, som han har været med til at drifte og udvikle fra kundesiden.
Ud over rollen som seniorkonsulent vil René også varetage rollen som Product Owner og vil dermed være med til at sætte retningen for udviklingen af ASPECT4.
"Jeg glæder mig meget til at komme ud og møde kunderne og sætte mine erfaringer i spil. Jeg er overbevist om, at jeg kan hjælpe med at skabe de bedste forretningsmuligheder for vores kunder med ASPECT4-løsningen", siger René Alexandersen.
Kontakt os og hør mere
Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores team af brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.
VD / Managing Director
Christina Bergqvist
Tlf.: +46 (0)709 93 30 37
Email: kontakt@eg.dk