EG - Zeroni
16. januar 2024

EG underskriver aftale om køb af finske Zeroni

København, 16. januar 2024 – EG offentliggør i dag, at selskabet har underskrevet aftale om køb af den finske softwareleverandør Zeroni og ønsker at styrke positionen som en førende leverandør af branchespecifik software til byggeri og industri i Norden.


Zeroni er en markant finsk leverandør af software til arbejdskraft- og kontraktstyring, og softwaren anvendes bredt inden for både bygge- og industrisektoren.

"Softwaren håndterer intuitivt og enkelt styringen af arbejdskraft og kontrakter og understøtter samtidig effektivitet og medarbejdersikkerhed", siger Mikkel Bardram, CEO i EG. Han ser et stort potentiale i også at tilbyde softwaren til EG's kunder inden for energi og facilitetsstyring udover bygge- og industrisektoren.

EG Construction er EG's største forretningsområde med over 300 specialister, og med aftalen ønsker EG at tilføre endnu flere kompetencer og at udvide den nuværende kundeandel til mere end 16.000 kunder inden for byggebranchen i Norden.

I 2021 købte EG de finske softwarevirksomheder, Jydacom og Silverbucket, der er specialiseret i software til projekt- og ressourcestyring. Zeroni-softwaren er et ideelt supplement til EG Constructions eksisterende produkter.

Komplementerer porteføljen af software til byggeriet

Aleksander Bjaaland, Senior Vice President i EG Construction, bemærker: "Zeronis og EG Constructions produktporteføljer komplementerer hinanden godt - og vil give os muligheden for at tilbyde kunderne endnu flere fordele ved at digitalisere styringen af arbejdskraft og frigive ressourcer til vigtige opgaver.

Zeroni passer perfekt til den byggesoftware, vi tilbyder i Finland, og jeg glæder mig til også at kunne tilbyde vores kunder i Danmark, Sverige og Norge endnu mere specialiseret software, der sparer dem tid og understøtter sikkerheden på byggepladsen", tilføjer Aleksander Bjaaland.

Vækstpotentiale i hele Norden

Kaarlo Vakkilainen, der er CEO i Zeroni, udtaler: "Jeg ser en godt kulturelt match, og vi har som EG fokus på at levere software, der understøtter og optimerer vores kunders forretning. Vi er stolte af at blive en del af en yderst professionel virksomhed med en kapacitet, der gør det muligt at vækste både i Finland og i de øvrige nordiske lande."

EG har underskrevet aftalen om at overtage Zeroni den 13. december 2023. Aftalens gennemførelse er betinget af sædvanlig myndighedsgodkendelse.

Om Zeroni

Zeroni er specialiseret i udvikling af digital arbejdskraft- og kontraktstyring til bygge- og industrivirksomheder i Finland. Den cloudbaserede software understøtter samtidig en bedre sikkerhedskultur i byggeriet og industrien. Virksomheden blev etableret i 1991, beskæftiger 21 medarbejdere og har hovedkontor i Espoo i Finland.

Læs mere: https://www.zeroni.fi/

Om EG

Vi udvikler fremtidens vertikale software, der påvirker kunderne og samfundet på en bæredygtig måde. EG beskæftiger mere end 2.000 medarbejdere primært i Norden, og i 2022 omsatte koncernen for 2,1 mia. Kr.

Læs mere: eg.dk/om-eg/


Mere information

Pressekontakt: Communication Manager Per Roholt, +45 2060 9736.