Per og Thomas til Building Green 2023
04. april 2024

EG bidrager til bæredygtigt byggeri på Building Green 2024

EG Construction deltager på Building Green-messen den 10.-11. april med software, der understøtter en mindre klimabelastende byggebranche i fremtiden.

Byggebranchen forandrer sig i rekordfart. Der er kommet nye krav, når vi bygger. Alle taler om LCA, CO2 og et regnskab, der skal gå op i forhold til naturens ressourcer.

Oplev 2 dage med 70 udstillere, heriblandt EG Construction, og 80 talere på 3 scener: Alt sammen om bæredygtig innovation i byggeriet. For det er der brug for!

Det er vigtigt, vi arbejder sammen om bæredygtigheden og gør en fælles indsats Thomas Holm Østergaard Hansen, digital brancheekspert, EG Construction

 

EG Construction kommer og viser branchesoftware, der hjælper byggefolk med at håndtere kravene. Det sker sammen med 12 andre leverandører.

"Strong Together hedder vores fælles stand, fordi det handler om samarbejde for at komme i mål med bæredygtigt byggeri", siger Thomas Holm Østergaard, Senior Product Owner og digital brancheekspert i EG Construction.

"Fx kan du se både elementer, lerpuds, bæredygtig trælast, rådgivere og software på standen. Det er vores gode sparringspartnere, som vi i forvejen mødes i netværk med.
For vi kan kun nå i mål med bæredygtigt byggeri, hvis vi gør en fælles indsats".

Prøv software der klimaberegner nemt

Se blandt andet EG Sigma til kalkulation og LCA samt projektplatformen EG Ajour. Løsninger, der kan spare ressourcer og understøtter kravene.

"I EG har vi udvidet byggebranchens populære EG Sigma kalkulationsværktøj, så brugerne nemt kan beregne pris og CO2 - på samme tid", siger Thomas Holm Østergaard.

"Dermed kan de være med til at tage de rigtige beslutninger om ressourcer - rettidigt.
Samtidig kan de med EG Sigma sikre, at de lever op til kravene i BR18 om LCA og CO2-beregning i projekterne".

På Building Green 2024 får du den nyeste viden om 'byggebranchens næste generation'. Det sker i Aarhus Congress Center den 10.-11. april.

Se mere om EG Sigma til kalkulation og LCA