Anders
13. marts 2023

Kom med i maskinrummet bag EG Bolig version 3

- Version 3 bliver mere lækker og tidssvarende, siger Anders Schrøder Mortensen, Product Owner i EG Housing og en af dem 'bag skærmen'. Få et indblik i, hvordan udviklingsafdelingen arbejder med at forbedre EG Bolig-systemet sammen med brugerne.

- Vi er i fuld gang med at lave en moderne og fremtidssikret EG Bolig 3-version, der bygger på version 2. Nøje udvalgt funktionalitet bliver flyttet over i version 3 - med fokus på de behov, brugerne har, siger Anders, som arbejder tæt sammen med to andre Product Owners og 13 udviklere i EG Housing.

- Samtidig prioriterer vi sikkerheden og teknik, siger Anders Schrøder Mortensen.

Forfiner hele tiden

- Især de funktioner, som bliver brugt meget hver dag i administrationen, forfiner vi hele tiden, siger Anders, der har en baggrund som cand.it i Informationsvidenskab fra Aarhus Universitet.

Kundernes feedback bliver taget meget seriøst Anders Schrøder Mortensen, Product Owner, EG Housing

 

Vi lytter meget til, hvad kunderne siger og skriver til os. Det bliver læst og taget seriøst, og vi implementerer reelt meget af det, brugerne peger på.

Kan klikke rundt i betakoncept

Det skal være nemt at navigere; enkelt, overskueligt og logisk.

- Det giver en meget bedre proces, når vi inddrager kunderne undervejs og hører deres mening, når de klikker rundt. Derfor lægger vi et betakoncept ud og indbyder til sparring.

Det er jo brugerne, der kan fortælle os ret præcist, hvad de har brug for.

Der er vildt mange detaljer, derfor gør vi det step by step Anders Schrøder Mortensen, Product Owner, EG Housing

 

Gradvist på version 3

Det er 'ikke bare lige' at skifte fra én version til en ny.

- Der er vildt mange detaljer, og derfor kan man ikke lige lægge over 1:1. Fx virker en kartoteksside måske ret enkel for brugeren, men faktisk hænger den sammen med resten af systemet, og derfor skal vi rette meget til, hver gang vi ændrer ét sted, fortæller Anders.

- Vi gør det step by step. Den metode er ikke den nemmeste, men vi vil gerne tage mest muligt hensyn til vores brugere. Derfor forsvinder version 2 ikke bare, og man får muligheden for gradvist at komme på version 3.

 

Det skal være nemt for en kollega at tage over Anders Schrøder Mortensen, Product Owner, EG Housing

 

Et komplekst landskab

- EG Bolig-systemet er rigtig godt og favner bredt, det skal virke både for den mindre boligadministration med 500 lejemål og den store administration med 55.000 lejemål.  

- Det er et komplekst landskab.

Med version 3 forsøger vi at opgradere til en løsning, der hænger godt sammen og har genkendelighed for brugeren, blandt andet med en klar menu og de samme knapper.

Det gør det nemmere for en kollega i boligadministrationen at tage over, hvis en anden kollega fx er sygemeldt - og også at komme hurtigt ind i systemet for nyansatte.

- Det er sådan nogle ting, vi har med, når vi udvikler, siger Anders.

Prøv beta og fortæl os, hvad I synes

- Vi ser en kæmpe interesse for overgangen til version 3 i øjeblikket og anbefaler, at dem, der ikke allerede er i gang med version 3 kommer det hurtigst muligt.

- Det er spændende at være med til at gøre systemet bedre og sikre, at vores brugere bliver ved med at have det mest brugervenlige værktøj til boligadministration, siger Anders, der gerne vil komme med en opfordring.

- Lige nu arbejder vi med modulerne Udbetaling og Kassekladde.

Så en lille opfordring til at sparre med os: 

Gå rigtig gerne ind og prøv de nye moduler, der ligger i betaversion, og fortæl os endelig, hvad I synes.

Sådan gør de i Aars

Se også hvordan Aars Boligforening går fra EG Bolig version 2 til version 3 i deres eget tempo

Kontakt os

Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Gennem mange år har vi udviklet it-løsninger, som er målrettet specifikke brancher. Løsningerne ligger i skyen, og vi hjælper dig i gang – nemt og hurtigt.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Sales Executive

Dorethe Tholstrup

Key Account Manager

Henrik Reenberg