Husk at læse release notes - gå ikke glip af nye smarte funktioner i dit program
Hvad er det, man kan læse, og hvorfor er det vigtigt at følge med i det, vi kalder release notes? I EG Brandsoft udgiver vi løbende release notes. Få her 3 gode grunde til holde øje med dem.
I EG, herunder også EG Brandsoft, kommer vi løbende med såkaldte release notes.
Release notes er korte informationer om de seneste software-opdateringer på den it-løsning fra EG, du arbejder med. De kommer med jævne mellemrum, og du bør altid læse release notes. Det er der mindst 3 gode grunde til:
Gå ikke glip af smarte nye funktioner
Ved at læse vores notes er du sikret, at du altid er opdateret på nye funktioner og rettelser. Det vil også give dig mulighed for bedre at udnytte nye funktioner, der gør arbejdet nemmere i hverdagen.
Se forbedringer og fejl, der er blevet rettet
Det kan dreje sig om både mindre og større rettelser, fx løsning af et problem, der måske har irriteret dig i systemet, eller et nyt og bedre overblik på skærmen eller andre forbedringer og rettelser.
Få en bedre forståelse og support
Når du er opdateret om sidste nyt i systemet, er du bedre orienteret. Det kan være en fordel, når du ringer til supporten, så du får så konkret og målrettet hjælp som muligt. Samtidig kan det give dig en forståelse af, hvad der sker udviklingsmæssigt i dit system.
Læs de seneste EG Brandsoft release notes her
Kontakt os
Ring til os
Vi har åbent