Partneraftale mellem EG Legal og Proceedy
18. april 2023

EG og Proceedy indgår partneraftale

EG Legal, der leverer softwareløsninger til advokater og legal-professionelle i Danmark, har netop indgået en partneraftale med startupvirksomheden Proceedy ApS.


Aftalen betyder, at EG Legal kan tilbyde it-løsningen, Proceedy Timeline, til eksisterende og nye kunder.

Timeline-løsningen er et digitalt værktøj, der optimerer arbejdsgange for advokater ved at skabe overblik over kronologi, detaljer og vigtige pointer i sager. Et intuitivt værktøj, hvor dokumenter, bilag, korrespondancer og relevante data kan tilføjes en tidslinje og deles med alle relevante parter.

"Vi ser frem til at samarbejde med EG Legal, der er blandt de førende leverandører af software til advokatbranchen i Danmark", siger Anders Juul, direktør for Proceedy ApS.

EG Legal ønsker fremadrettet i samarbejde med Proceedy at udvikle integration mellem EG Legals advokatsystemer og Proceedy Timeline:

"I EG Legal har vi med aftalen suppleret porteføljen med en løsning, der understøtter fleksibilitet og brugervenlighed i en travl hverdag med stadig flere komplicerede sager hos danske advokater og jurister. Jeg er overbevist om, at Proceedy's løsning kan bringe værdi til vores kunder", siger Henrik Smedegaard, Manager i EG Legal.
 

Om Proceedy ApS

Proceedy er en SaaS (Software-as-a-Service) startup virksomhed fra Aarhus, der udvikler it-løsninger, som understøtter arbejdet med at danne overblik og struktur i forberedelsen af juridiske sager. Brugervenlighed og høj sikkerhed er blandt de vigtigste elementer i Proceedy Timeline. Løsningen er hostet hos Netic A/S i Aalborg og overholder de høje compliancekrav, der er forbundet med at håndtere følsomme oplysninger.
 

Om EG

EG Legal er en del af EG, der er en markedsledende leverandør af nordisk software til private og offentlige kunder. EG's Software-as-a-Service løsninger er udviklet af specialister med dyb brancheviden, der understøtter kundernes forretningskritiske og administrative processer. EG beskæftiger over 2.000 medarbejdere primært i Norden.

 

Kontakt os

Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Gennem mange år har vi udviklet it-løsninger, som er målrettet specifikke brancher.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Sales Executive, EG AdvoPro

Lotte Juul

Tlf:  +45 7260 1831

Email:  lojuu@eg.dk

Key Account Manager, EG CapLegal

Ulrik Gylling

Tlf:  +45 7260 1463

Email:  ulhag@eg.dk