Diagnosekortet til lægevagten
09. november 2022

EG Healthcare: Diagnosekortet i EG Clinea

Diagnosekortet kommer nu i EG Clinea.

I EG Healthcare prioriterer vi fortsat højt at være en del af den udvikling, der har betydning for primærsektoren. Derfor har vi arbejdet intenst med blandt andet diagnosekortet, som vi introducerede i EG WinPLC i september.

Nu kommer det også i EG Clinea. 

Formålet med diagnosekortet er at give et samlet retvisende overblik over patientens aktuelle, relevante diagnoser og tidligere tilstande.


Mulighed for deling til lægevagten

- Diagnosekortet kommer også i EG Clinea, selvom det ikke er et krav til os, siger Michael Frank Christensen, SVP, EG Healthcare.

- Vi er i dialog med vagtcheferne om at gøre det tilgængeligt i lægevagten, så man på sigt kan klassificere det, der er væsentligt for behandling.

Fx at lægevagten kan se, at en patient har en psykisk lidelse, som er vigtig viden om patientens tilstand i forhold til behandling. Et andet eksempel kunne på sigt være patienters fravalg af genoplivning.


Dele informationer på tværs

Diagnosekortet er præsenteret for vagtcheferne med hensyn til at dele forløbsdiagnoser, således at lægevagten vil kunne se disse data, når de ønsker det.

- Vi ønsker at tænke funktioner og services ind på tværs i EG Healthcare og give vores alle brugere glæde af de informationer, der vil kunne gøres tilgængelige, siger Michael Frank Christensen.

Det er et udviklingsarbejde i EG Healthcare, der naturligvis foregår i tæt parløb med MedCom og andre samarbejdspartnere. DSAM og PLO har sammen med MedCom taget initiativet til at etablere diagnosekortet i almen praksis. Det er tanken, at diagnosekortet på sigt skal deles med øvrigt sundhedspersonale, der har patienten i behandling til gavn for både patientsikkerheden og et bedre samarbejde på tværs af sektorerne.