Danmarks største kommunale implementering af EG Optima ruller derudad
Danmarks tredje største kommune, Aalborg, er ved at gøre sig klar til Go-live på deres nye vagtplansystem EG Optima, og det giver travlhed i kursuslokalerne.
De første af de ca. 350 vagtplanlæggere i Aalborg Kommune fik deres kursus i september måned, og lige siden har det ene undervisningshold efter det andet været en tur på skolebænken for at lære de mange nye muligheder i vagtplansystemet EG optima at kende.
"Fra begyndelse af det nye år skal 6.000 medarbejdere i Aalborg Kommune have deres vagtplan fra EG Optima, så vi har travlt med at få det hele på plads, og ikke mindst slutbruger-uddannelsen er i fokus lige nu," siger Product Manager, Mette Skov Rasmussen, EG Silkeborg Data.
Klar til start
Brugerne er delt op i 23 undervisningshold, der hver får tre dages undervisning i EG Optima, så de er klar, når systemet efter planen går live i starten af 2023.
Heldigvis går undervisningen helt efter planen. To af de mange vagtplanlæggere, Søren og Hanne fra Rehabiliteringscenter Aalborg, der har været på kursus, føler sig godt rustet til at arbejde i det nye system:
"Vi har en vagtplan-struktur, hvor alle vores faggrupper har lagt deres personlige vagtplan (Grundrul på 12 uger) i tæt samarbejde ud fra en nøje specificering af afdelingens behov. Derfor var det med en vis rumlen i maven, at vi mødte op på den første kursusdag. Vi ville for alt i verden ikke miste den vagtplan, der nu har kørt perfekt i godt to år".
"Vi forsøgte at være så godt forberedte, som vi kunne til kurset, og det viste sig da også inden for kort tid, at den rumlen, vi havde gået med i maven, var ganske ubegrundet. Vi har faktisk fået alt det, vi kunne ønske os af et nyt vagtplanlægningssystem".
"Nu mangler vi kun at få alle arbejdsgangene ind under huden og blive fortrolige med systemet. For det ser ud til, at EG Optima har alt det, vi har brug for i det daglige planlægningsarbejde".
Selve undervisningen af de ca. 350 planlæggere bliver gennemført af implementeringskonsulenter fra EG Silkeborg Data og fra Aalborg Kommune.
"Det har vist sig at være et rigtigt godt kompetencemix, for det sikrer, at deltagerne bliver fortrolige med både systemet, Aalborg Kommunes egne processer og måde at bruge på systemet på", siger Product Manager, Mette Skov Rasmussen, EG Silkeborg Data.
Undervisning af planlæggerne startede i september 2022 og afsluttes i december 2022.
Om EG Optima
EG Optima er vagtplansystemet til kommuner og regioner, der ønsker en fair og transparent vagtbelastning, hvor opgaven - og dermed borgeren - er i centrum. Løsningen understøtter behovsbaseret vagtplanlægning på sygehuse, plejehjem, hjemmepleje mv. og gør det enkelt for vagtplanlæggeren at håndtere kompleksiteten i den tværgående planlægning.
EG Optima understøtter både central og decentral vagtplanlægning og er altid opdateret med gældende aftaler og overenskomster på det offentlige område.
Vagtplanlægning med opgaven i centrum
EG Optima er vagtplansystemet til kommuner og regioner, der ønsker en fair og transparent vagtbelastning, hvor borgeren er i centrum. Løsningen understøtter behovsbaseret vagtplanlægning på sygehuse, plejehjem, hjemmepleje mv. og gør det enkelt for vagtplanlæggeren at håndtere kompleksiteten i den tværgående planlægning.
Læs mere om EG Optima