Bærum Energi live på Gasell
Det norske forsyningsselskab Bærum Energi er gået live på el-handelssystemet, Gasell, der leveres af EG-selskabet Zavann i Sverige.
Bærum Energi sælger el til kunder både til faste og variable priser. Allerede i forbindelse med implementere af Gasell har Bærum Energi været i stand til at reducere bemandingen:
"Allerede nu har vi reduceret bemandingen med 20%, idet vi ser frem til bortfald af en række administrative opgaver, automatiserede salgsprocesser og mindre arbejde end forventet med selve implementeringen af Zavann, siger administrationschef Tom Gulbrandsen, Bærum Energi.
Bærum Energi i Lysaker er Zavann's første kunde i Norge.
"Vi er meget stolte over, at Bærum Energi nu er live på vores løsning, og det er et godt bevis på, at vores løsning kan anvendes i hele Norden, siger Chief Consultant, Madeleine Leiding, Zavann.
Zavann har også netop skrevet kontrakt med en ny kunde, Loop Svensk elhandel AB, der er en ny aktør på det svenske energimarked med ambition om at udvide deres forretning til Norge.
Om Gasell
Den cloudbaserede løsning, Gasell, tilbydes som SaaS med et BPO-produkt, hvor Zavann AB tager det fulde ansvar for kundernes faktureringsprocesser i el-detailhandlen.
Zavann har hovedkvarter i Solna i Sverige og er en integreret del af EG's Utility-forretning, der omfatter mere end 200 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland.