EG Building Supply
13. december 2022

Byggmakker har valgt ASPECT4 til deres trælaster og byggemarkeder

En af Norges største byggevarekæder har udvidet EG ASPECT4-løsningen og har nu 1.300 brugere i Norge. Dermed er Byggmakker, der er en del af nordiske Kesko i Finland, 'ny' kunde i EG Building Supply.

I november 2022 indgik EG en aftale med Byggmakker om at implementere en ASPECT4-løsning til deres norske byggemarkeder og trælaster. Byggmakker var i forvejen repræsenteret i ASPECT4 Timber ved Carlsen Fritzøe, som blev opkøbt af Byggmakker for ca. 3 år siden.

Den nye aftale er derfor en udvidelse af den løsning, og fremover er der over 1.300 brugere på løsningen i Norge.

Byggmakker har desuden indgået aftale om at bruge ASPECT4 Timbers Salgsapp, Pluk og Pak samt chauffør appen.  

Samtidig bliver løsningen integreret til EG Building Supply's POS-løsning 2DPoint.

Planen for projektet er et go-live i juni 2023. Vi ved allerede nu, at Byggmakker har flere nye planer for samarbejdet, og det ser vi frem til.
 

Læs mere om ASPECT4 Timber