Norsk demenslandby vælger EG Sensum One
Demenslandsbyen Carpe Diem i den norske kommune Bærum Kommune har valgt at implementere EG Sensum One for at styrke dialogen med de mange frivillige, der arbejder sammen med centerets faste personale.
Den norske demenslandsby har 158 beboere, der får den primære pleje af centerets ansatte. Til gengæld inddrages frivillige i form af ildsjæle, velgørende organisationer og pårørende i stor stil til at skabe aktiviteter for de demensramte beboere.
"Ved hjælp af EG Sensum One kan det faste personale fordele opgaver til de mange frivillige omkring borgerne samt gøre det let og overskueligt at se, hvornår beboeren fx er optaget på grund af plejeopgaver", forklarer seniorkonsulent Jette Hejlskov fra EG Digital Welfare, der har leveret løsningen.
I EG Sensum One reserverer plejepersonalet tid i borgerens kalender til plejeopgaver, og så kan fx fodterapeuten, frisøren, de frivillige samt pårørende booke på de ledige tider i kalenderen.
"På den måde er det både lettere at inddrage og styre arbejdet med de frivillige. For de pårørende giver det desuden meget bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker og se om der er fællesarrangementer eller lignende, hvor man gerne vil være med", siger Jette Hejlskov.
Ud over at anvende EG Sensum One til opgavestyring og inddragelse af frivillige samt pårørende anvender Carpe Diem også løsningen til at fastholde de demente borgeres livshistorie og føre en dagbog, hvor frivillige og pårørende kan følge med i, hverdagen for borgeren.
Den nyetablerede demenslandsby, Carpe Diem, gik i pilotdrift på EG Sensum One i midten af marts, og løsningen skal efter planen være fuldt implementeret i efteråret.
EG Sensum One er et sammenhængende socialfagligt it-værktøj, der kan anvendes af både myndighed og udfører samlet eller hver for sig.
Selv om EG Sensum One er en standardløsning, er den let at tilpasse til alle tilbudstyper og brugerprofiler - lige fra socialforvaltningen i den store region til det enkelte botilbud, dagtilbud, misbrugscenter, herberg eller krisecenter.
EG Digital Welfare har kunder på EG Sensum-platformen i både Danmark, Grønland og nu også i Norge.