Danskerne får Internet of Things i hjemmet med ‘smarte’ elmålere

Når alle danskere har fået skiftet deres analoge elmålere ud med digitale, er alle dermed med på Internet of Things-vognen. Det kræver, at elbranchen - og ikke mindst el-forbrugerne selv - holder vores persondata lige i munden.

 

Smarte biler. Smarte byer. Smartphones. Nu også smarte elmålere. I disse år får danskerne skiftet de analoge elmålere ud, så vi ikke længere selv skal aflæse og indberette forbrug en gang om året. Fremover vil vores elforbrug blive løbende aflæst. Det betyder en lang række nye muligheder - og dataetiske diskussioner.

 - Det vigtigste princip er, at du som elforbruger ejer dine data, og du bestemmer, hvad der skal ske og ikke ske med dine data, siger Martin Lervad Lundø, der som områdeleder er ansvarlig for DataHub hos Energinet.

DataHub er et centralt og uafhængigt it-system, som ejes og drives af det statslige selskab, Energinet. Udover at samle milliarder af oplysninger om kunder, forbrug og priser, håndterer DataHub al datakommunikation mellem aktørerne på elmarkedet. Netselskaberne er ansvarlige for at måle kundernes forbrug og stille disse data til rådighed for datahubben og kundernes elleverandører.

Martin Lervad Lundø forklarer, at Energinet og branchen gennem længere tid har fokuseret på GDPR, EUs nye dataforordning.

 

-Hvordan sikrer vi fortsat forbrugernes rettigheder? Hvordan får vi teknisk sikret sletning af alt det, der ikke længere er tvingende nødvendigt at have? Kan vi tynde ud i det? Hvor længe skal vi gemme en kundes el-data? Martin Lervad Lundø, Områdeleder i DataHub

 

Kritiske røster

Der er mange bekymrede røster overfor digitaliseringen af vores energidata, da de kan sige meget om vores privatliv.

- Disse data kan sige noget om forbrugsmønstre, daglige rutiner, aktiviteter og livsstil. Er der nogen hjemme? Godt at vide for en indbrudstyv. Er dit køleskab en gammel strømsluger? Den lokale forhandler af hårde hvidevarer er interesseret. Sidder du eller børnene og ser tv eller spiller computerspil hele natten? Er en kæreste, du ikke har fortalt din sagsbehandler om, flyttet ind? Sager for socialforvaltningen, skriver Bent Ole Gram Mortensen, professor på juridisk fakultet på SDU.

Forbrugerrådet TÆNK er især bekymret for hacking-risikoen.

- Noget nyt er faren for, at nogen kommer ind centralt og laver ravage. De nye elmålere genererer mere data end normale datasystemer, og der er rigtig mange aktører involveret. Da elmålerne kan tilgås udefra, er der en risiko for, at andre uhensigtsmæssigt kan få adgang til dem. Desværre har ikke alle virksomheder taget it-sikkerheden alvorligt nok, sagde cheføkonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet TÆNK til deres blad i december 2017.

Det er de lokale elnetselskaber (fx Radius), altså dem der sætter vores elmålere op, der alene har adgang til vores energidata.

Elnetselskaberne rapporterer vores elforbrug til statslige Energinet, der altså står for Datahub, som så sender de forbrugsdata til de kommercielle el-leverandører, som de har ret til at få adgang til. Disse kommercielle el-leverandører, som vi frit kan vælge (se dem og deres priser på elpriser.dk), står for cirka 13% af den samlede elpris. Resten er statsreguleret.

 

Radius: Det er Privacy by Design

En henvendelse til Radius omkring ovenstående kritiske røster giver gode forklaringer. De oplyser således deres kunder følgende:

- Al vores arbejde med energidata sker inden for rammerne af persondataloven og i respekt for principperne om privacy by design. Dermed er der en høj grad af forbrugerbeskyttelse, som heller ikke vil kunne fraviges af elselskaberne. Det indebærer bl.a., at data ikke lovligt kan handles.

Radius oplyser i øvrigt, at de selv bruger måledataene til deres drifts- og investeringsplanlægning samt til afregning af kundens leverandør.

 

Realtidsdata er på vej

På spørgsmål om realtidsdata siger Morten Kidal, kommunikationschef i Radius:

Det er vigtigt at minde om, at det er helt almindeligt at have et forbrug på sin adresse, også i tidsrum, hvor man ikke opholder sig på sin bopæl. Morten Kidal, kommunikationschef i Radius

Det kunne f.eks. være, at man satte en vaskemaskine over, netop havde fyldt sin fryser med varer, glemmer at slukke for lyset, ventilatoren, eller lignende, inden man forlader hjemmet.

Morten Kidal uddyber:

- I dag foretager vi udelukkende registrering af måledata på timebasis. Vi har således ingen realtidsmålinger, men der er visse muligheder for ad hoc at se realtidsmålinger. Vi forventer at få mulighed for at kontakte måleren og se, om der er f.eks. er spænding på måleren, hvilket er relevant, hvis en kunde oplyser, at der ikke er strøm i huset. Historisk har vi ved sådanne henvendelser sendt en servicetekniker på kundebesøg, mens vi fremover bliver i stand til at afklare, om det er vores skyld, eller om årsagen skyldes forhold internt hos kunden. Vi vil således kun bruge realtidsmålinger til at belyse specifikke kundehenvendelser, da vores tekniske løsning slet ikke muliggør massiv anvendelse.

Både måler og kommunikationsteknologi er anskaffet til at lave fjernaflæsning til afregningsformål, og vi skulle have valgt helt andre og meget dyrere løsninger, hvis vi også skulle lave realtidsmålinger.

 

Mange nye muligheder

Med de digitale elmålere kommer der mange nye muligheder:

- El-leverandørerne får mulighed for at tilbyde flere forskellige produkter, og elforbrugerne får derfor i langt højere grad mulighed for at vælge de produkter, der giver lige netop dem, den største fordel, siger Martin Lervad Lundø, Datahub ansvarlig hos Energinet.

Ifølge bekendtgørelsen om fjernaflæste elmålere skal det være muligt for forbrugerne efter åbne standarder at tilkoble eksterne enheder til den fjernaflæste elmåler og løbende udtage forbrugsrelevante data til forskellige formål. Det vil typisk ske via en tredjepart, der har udviklet en helt ny el-service og altså ikke lokale elnetselskaber som eksempelvis Radius, som er stramt reguleret.

Med eksterne enheder vil disse tredjeparter, typisk private virksomheder - med kundens samtykke - kunne indhente realtidsdata.

Man vil kunne vælge at skubbe sit forbrug til om natten og dermed spare penge. Martin Lervad Lundø, Datahub ansvarlig hos Energinet

Man vil også kunne vælge et fastprisprodukt ligesom man kan med bankernes flex- og fastlån. Der vil komme tjenester, hvor man kan konkurrere på sit elforbrug, udregne de bedste priser eller se sin CO2-udledning.