Timber/DIY salgs app
04. oktober 2021

Nyhed: Salgs-app til trælast og byggemarkeder giver helt ny kundeoplevelse

En ny app omdanner mobilen til en betalingsterminal og giver butikspersonalet uanede muligheder for at rådgive og ekspedere kunderne hurtigt og effektivt. Uanset om de står midt inde i byggemarkedet eller uden for på trælasten.

Appen kommer med en helt ny kundeservice til de nordiske trælaster og byggemarkeder med sin smidige 'her-og-nu'-rådgivning og betaling. Appen er nærmest en schweizerkniv af funktioner til medarbejderne i trælasten eller byggemarkedet.


Kunden slipper for køen ved kassen

Medarbejderne logger ind i appen og får adgang til mange af de samme funktioner, de har ved kassen og kan håndtere det hele for kunden med det samme. Men uden at skulle hen til en skærm.

Det hele kan ses på telefonen eller en anden mobil enhed: Billeder af varerne, priser, lagerbeholdning, og appen kan omregne mellem alle enheder på varen som styk, meter, m² omregnet til hele plader eller pakker og paller. Det er også muligt at scanne varer med appen.

Kunderne slipper for at stå i kø ved kassen, idet der kan betales direkte med kort, MobilePay eller på konto via appen. Når ordren er gennemført, kan kunden kvittere på medarbejderens mobile device.


Husker på gipsskruer og spartel

En nyttig funktion er også, at appen foreslår relaterede varer til dem, der er ved at blive lagt i kurven, så kunden ikke glemmer fx gipsskruerne og spartel til gipspladerne.

Man får desuden muligheden for at vælge andre varianter af varen eller en alternativ vare, hvis varen er udsolgt.


Passer til alle styresystemer

Salgs-appen har bedre funktionalitet og er langt mere brugervenlig end de almindelige håndterminal-løsninger, og den passer til alle styresystemer (iOS/Android). Appen giver medarbejderne adgang til samtlige ordrer i systemet, og kunder, der skal afhente forudbestilte varer kan også ekspederes i appen.

Salgs-appen kommer med stor sandsynlighed til at lette hverdagen for mange, der arbejder i branchen og give kunderne en god købsoplevelse. Appen er udviklet af EG's ASPECT4 Trælast/DIY og er egnet til både B2B- og B2C-salg i trælaster og byggemarkeder.

Timber-salgsapp.png


Få en demo

Kontakt gerne Keld Pedersen, produkt manager og brancheekspert i EG' s ASPECT4 Trælast/DIY for en demo og flere oplysninger på keped@eg.dk eller telefon 2085 9897.

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Senior Vice President

Britta Bech

Email:  bbech@eg.dk

Sales Director

Christian Brandrup

Tlf.:   +45 4012 1627

Email:  chbra@eg.dk