03. november 2021

Socialområdet er omkostningstungt - og du er en del af prisen!

Det specialiserede socialområde har med rette og urette fået ryet, at det er både omkostningstungt og svært at styre. Området koster da også samfundet milliarder hvert år men husk; Du er en del af prisen!

Det specialiserede socialområde koster årligt samfundet op imod 50 milliarder kroner, en regning som mange kan synes er passende og andre er alt for lille.

Uanset om man abonnerer på det ene eller andet synspunkt, er der bred enighed om, at det kan være svært at forudse og styre udgifterne, fordi der er tale om mennesker med skiftende behov. Og uanset årsagen til dette, så er det helt afgørende at jeres tilbud har styr på jeres del af omkostninger, for ellers kan det koste både samfundet og jer dyrt i længden.

Det vanskelige socialområde

I 2019 fremlagde KL i samarbejde med 30 kommuner en rapport fra et partnerskabsprojekt med fokus på data og analyser, der skulle afdække årsagerne til det stigende udgiftspres, som mange kommuner oplever.

Projektet havde set på årene 2015-2018 og konkluderede, at årsagerne til udgiftspresset på det specialiserede voksenområde primært skyldtes:

1. Aktiviteten på området var steget kraftigt i den undersøgte periode
2. Den primære driver bag aktivitetsudviklingen var en kraftig stigning i antallet af borgere med en psykiatrisk diagnose
3. Stigende levealder blandt borgere med funktionsnedsættelser havde bidraget til udgiftspresset
4. Reformer på beskæftigelsesområdet havde bidraget til aktivitetsstigningen

- Analysen bekræftede vel på mange måder den gængse antagelse om, at det er svært at styre det specialiserede socialområde, fordi det er et komplekst område, hvor det ikke bare handler om udgiften til husleje og pædagoglønninger, siger Senior Product Owner, Lasse Fredslund, EG Digital Welfare.

For eksempel steg antallet af fuldtidsmodtagere af botilbud og bostøtte med ca. 5.000 fra 2015 til 2018, svarende til en stigning på ca. 8 pct., mens antallet af fuldtidsmodtagere af botilbud og bostøtte med en psykiatrisk diagnose steg med ca. 4.000 i samme periode.

Alligevel betyder de høje omkostninger og de ustyrlige udgifter, at de enkelte sociale tilbud hele tiden er presset på at fungere så effektivt og økonomisk rentabelt som muligt.

- Normalt ynder et socialt tilbud ikke at se sig selv som en forretning eller en udgift, men i et regnskab er en omkostning en omkostning, så de sociale tilbud bliver presset, og det er stadigt vigtigere, at de får styr på deres del af økonomien, siger Lasse Fredslund.

Det økonomiske råderum er skrumpet

Det paradoksale er, at mange sociale tilbud i stigende grad oplever, at økonomistyringen er blevet centraliseret i kommunen og fjernet fra det enkelte tilbud, så det økonomiske råderum er skrumpet betragteligt.

- Især de kommunale og regionale tilbud oplever, at det nu er den centrale administration i kommunen, der står for økonomien og fx fastsætter takster for egenbetaling, definerer budgetter og sætter rammer for alle former for omkostninger og udgifter, forklarer Lasse Fredslund.

- Når det er sagt, er det stadig vigtigt, at det enkelte tilbud har styr på den del af økonomien, som den stadig har indflydelse på, og her kunne man pege på tre spørgsmål, som man bør stille sig selv: Hvad er det egentlig jeg leverer? Hvad koster det at levere disse ydelser? Hvad er effekten af de ydelser, som vi leverer? Hvis man ikke kan svare helt skarpt på disse spørgsmål, risikerer man at ryge ned i kassen med omkostninger og valgt fra næste gang en borger skal anbringes på et tilbud, siger Lasse Fredslund nøgternt, og ja, kontant.

Hvilke varer er der på hylden?

Enhver god købmand er nødt til at vide, hvilke varer han har på hylden. Det er samme skal det sociale tilbud gøre sig klart. Hele tankegangen med Tilbudsportalen er da også, at det enkelte tilbud meget præcist skal varedeklarere sig selv ved at oplyse detaljeret om målgrupper, paragraffer, me-toder, indsatser og meget andet.

- De sociale tilbud er blevet gode til at beskrive deres tilbud, og det har helt klart gjort det lettere for at kommunerne at vælge, hvor de kan og vil anbringe en borger med et givent behov, siger Lasse Fredslund.

Spørgsmålet er dog, om de sociale tilbud altid er konsekvente, fx når de bliver præsenteret for borgere, der ikke passer helt ind i målgruppen eller har brug for ydelser, der ikke er defineret præcist.

- For det enkelte sociale tilbud er det helt afgørende at have styr på, hvilke ydelser man leverer og holde fast i dette udgangspunkt. Ellers risikerer både kommunens pris og tilbuddets omkostning at skride på den lange bane, når der pludselig er behov for tildeling af ekstra ydelser eller omplacering af en borger, mener Lasse Fredslund.

Hvad koster det os at levere en ydelse?

Hvis ydelseskataloget er på plads, er der et andet spørgsmål, der trænger sig på. Hvor godt er der styr på, hvad det egentlig koster at levere de aftale ydelser? Kræver det ekstra medarbejdere eller medarbejdere med særlige kompetencer? Giver særlige ydelser ekstra omkostning til den fysiske indretning af bygninger eller øget udgift til fx psykolog og genoptræning?

- Desuden er de skjulte omkostninger ofte en dræber både for det enkelte tilbud og på sigt også for kommunen. Her tænker jeg på de fælles udgifter, som måske ikke er fordelt rigtigt mellem beboerne, udgifter til it-udstyr, ja selv den tid, som det reelt tager at løse en opgave fremfor den estimerede tid. Lige så vigtigt, som det er at have de rette varer på hylderne, lige så vigtigt er det at tage den rette pris for varen, så man får dækket sin omkostninger. Ellers ender det med uforudsete regninger, mener Lasse Fredslund.

Hvad får kommunen for pengene?

Den måske mest kontroversielle økonomiske sammenhæng er naturligvis forholdet mellem prisen på indsatsen og effekten af indsatsen.

- Kan det betale sig, må sagsbehandleren spørge sig selv. Når borgeren har en udfordring gælder det jo om, at anbringe borgeren på et tilbud, der kan afhjælpe eller kompensere for denne udfordring. Hvis dette ikke sker eller situationen ligefrem forværres, så er pengene jo spildt. Og jo længere tid det står på, jo værre for økonomien, mener Lasse Freds-lund.

Derfor peger han på, behovet for at sikre sig en tæt opfølgning på mål og delmål for borgeren, hvor man måler på effekten af indsatsen, så når man er klar til at argumentere for, om tilbuddet er prisen værd.

Kommunerne har sat luppen på

Socialområdet er stadig komplekst og prisen samt omkostningerne ved at anbringe en borger på et social tilbud spiller en stadig større rolle for betalingskommunerne.

- Vi ser det blandt andet ved, at kommunerne er optaget af at få viden og indsigt, så de kan reagere hurtigt, hvis udgifterne stiger på et område eller resultatet ikke står mål med indsatsen, siger Lasse Fredslund.

- Det drejer sig blandt andet om digitale værktøjer til dataanalyse, dispositionsark, hvor man kan simulere budgetafvigelser og lave prognoser, og afregningsmoduler, hvor man kan få hjælp til at sikre korrekte afregninger. Alt sammen for at kunne styre omkostningerne bedre gennem større viden om omkostning sammenholdt med effekt.

Udviklingen har været undervejs nogle år, men trenden er tydelig og konsekvensen er åbenlys. Når regnskabet i sidste ende skal gøres op, er det ret enkelt. Hvis I ikke kan dokumentere, at den indsats I har ydet har været pengene værd, så vil kommunerne ikke benytte jeres tilbud fremover, siger Senior Product Owner, Lasse Fredslund, EG Digital Welfare.

Kontakt os

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Key Account Manager

Caspar Bergstrøm

Senior Key Account Manager

Anders Tuff

Salgsdirektør

Per Mouritsen