18. november 2021

Sæt det digitale skruelåg på: Sådan bliver dit socialtilbud medicinsikkert

Sikkerheden i forbindelse med medicingivning skal øges, og antallet af medicinfejl skal reduceres. Det er formålet med projektet ”Medicinsikre botilbud”.

Bag projektet står KL, FOA, Socialpædagogerne og Dansk Selskab for Patientsikkerhed, og dermed understreges det endnu engang, at botilbud på det specialiserede socialområde skal se sig selv som en del af sundhedsvæsenet.

- Dag- og døgntilbud på det specialiserede socialområde står med en central opgave, når det handler om de anbragtes borgeres helbred, dels kan de jo monitorere borgerens helbredstilstand dagligt, dels står de også med ansvaret for, at borgerne får den ordinerede medicin som aftalt, siger Product Owner, Mike Sund, der er specialist i digital understøttelse af medicinhåndtering hos EG Digital Welfare og fortsætter:

- Derfor er det et både vigtigt og spændende projekt, der fortjener stor opmærksomhed.


Botilbuddene kan gøre en forskel

Mike Sund peger på især tre områder, hvor udviklingen går stærkt lige nu, og hvor de enkelte botilbud med enkle midler kan gøre en stor forskel.

- Først og fremmest handler det om at få styr på borgerens sundhedsdata, større viden om de enkelte præparater, som borgeren får og sidst men ikke mindst bedre digitale værktøjer, der understøtter procedurer og dokumentation i forbindelse med medicinhåndteringen, siger Mike Sund.


Bedre styr på borgerens data

En vigtig kilde til fejlmedicinering er ofte helt enkelt, at medarbejderne på botilbuddet mangler opdaterede oplysninger om, hvilken medicin borgeren får.

- Hele arbejdet med at udbrede det Fælles Medicinkort på det specialiserede socialområde er et godt eksempel på udfordringerne, mener Mike Sund, EG:
På baggrund af en analyse i 2017, har MedCom arbejdet for at udbrede brugen af det Fælles MedicinKort, FMK:

- Det sociale område benytter flere steder ikke FMK. Det vil sige, at når borgeren bliver indlagt eller har været hos egen læge og fået ændret i sin medicin, får det enkelte bosted kun besked, hvis lægen eller sygehuset husker at ringe eller sende en medicinliste med borgeren hjem, siger konsulent Karina Hasager Hedevang, MedCom og tilføjer:

- Alle andre parter i sundhedssektoren ordinerer i FMK. Når læger har ændret eller ordineret nyt medicin til borgeren, får alle parter, der benytter FMK, besked om ændringen. Denne information går tabt, når man har områder, der udleverer medicin til borgeren, men ikke benytter FMK som alle andre.

Derfor har MedCom sammen med KL arbejdet målrettet for at udbrede brugen af FMK på det sociale område i landets kommuner og regioner.

- Selv om det er gået fremad, ser vi stadig mange både offentlige og private botilbud, der endnu ikke har en integration til det Fælles MedicinKort. Hvis vi skal nå målet om medicinsikre botilbud, er det et must have fremadrettet, mener Mike Sund.


Bedre viden om de enkelte lægemidler

Medicinsikkerhed handler også om medarbejdernes erfaring og viden samt adgang til information om medicin, herunder håndtering, forventet virkning og bivirkninger. Informationsfarmaceut på Medicin.dk, Christianna Marinakis, er ansvarlig for opsamling, strukturering og formidling af de indrapporterede medicineringsfejl til hjemmesiden medicin.dk. Her ser man hver måned de samme fejl med de samme lægemidler begået igen og igen.

- Mange fejl er administrationsfejl som fx medicin, der er givet to gange eller slet ikke er givet. Eller medicin, der er givet til den forkerte borger. Andre fejl sker pga. forvekslinger af styrker eller regnefejl (de såkaldte faktor-10 fejl). De fleste fejl er heldigvis harmløse, men der sker også fejl, som borgere dør af, forklarer informationsfarmaceut Christianna Marinakis.

- En typisk udfordring kan være, at en borgers medicin har skiftet udseende, og den medicinansvarlige bliver i tvivl om, hvorvidt der er tale om en fejl, eller om det blot skyldes substitution af den medicin, borgeren plejer at få, siger Christianna Marinakis.

En anden typisk situation kan være borgere, der har ændret adfærd efter opstart af ny medicin.

- Her er det vigtigt, at hjælperen hurtigt kan skaffe sig adgang til information om, hvorvidt borgerens ændrede adfærd kan skyldes bivirkninger af den nye medicin.

En tredje udfordring kan være selve medicingivningen – fx at en borger ikke kan synke en hel tablet. Hvad gør man så? Knuser den og giver den på yoghurt? Undlader at give medicinen, eller hvad er det rigtige at gøre?

- Det kan være svære beslutninger at træffe nu og her – og ofte vil man kunne finde hjælp ved at klikke sig frem til informationen på medicin.dk, forklarer Christianna Marinakis.


Bedre dokumentation af medicinhåndteringen

Sidst men ikke mindst, er der både et behov for og stort fokus på styrkede procedurer og bedre dokumentation af hele arbejdet med medicingivning på botilbuddene.

- Rigtig mange har efterhånden fået styr på deres medicindokumentation, men der er altså også huller i osten, mener Mike Sund. Det handler både om manglende procedurer og fravalg af digitale værktøjer, der kan hjælpe medarbejderne til at gøre de rigtige ting.

- I praksis kan det handle om et digitalt dokumentationsværktøj, hvor man let kan holde styr på borgerens medicin og fx vinge af via mobilen, når medicinen er givet til borgeren, og dele viden om vigtige medicinoplysninger som fx hvornår borgeren sidst har fået PN-medicin. Det drejer sig naturligvis også om fx integration til Fælles Medicinkort og muligheden for at sende og modtage vigtige breve, som fx recepter og korrespondancebreve, digitalt via Sundhedsdatanettets sikre linje, siger Mike Sund og tilføjer:

- Jeg kan heller ikke se, hvordan tilbuddene fremadrettet kan forberede sig til det risikobaserede tilsyn, hvis de ikke har tilrettelagt deres dokumentation, så de har overblik over de 12 sygeplejefaglige fokusområder, hvor man systematisk skal tage stilling til hvert enkelt punkt og kunne gøre rede for historikken, når der bliver ført tilsyn, siger Mike Sund. Han understreger desuden, at Styrelsen for Patientsikkerhed siden 2017 har gennemført risikobaserede tilsyn på alle landets sociale dag- og døgntilbud. Tilsynets temaer skifter fra år til år, og det stiller store krav til de socialfaglige it-systemer, der skal levere dokumentationen, men også til de enkelte tilbuds vilje og disciplin, så der løbende dokumenteres i forhold til de aktuelle temaer.


Botilbuddene forventes at løfte niveauet

Når man ser på de mange nye værktøjer og projekter som "Medicinsikre botilbud", er Mike Sund derfor ikke i tvivl om, at både forventninger og krav til de sociale tilbud på medicinområdet er skyhøje og voksende:

- Værktøjerne og mulighederne for at øge medicinsikkerheden er til stede. Derfor er der færre og færre undskyldninger for medicinfejl, og jeg er ikke i tvivl om, at både private og offentlige sociale tilbud må forvente at skulle være helt up to date på området, hvis de stadig vil være attraktive for anbringelseskommunerne, mener Product Owner Mike Sund, EG Digital Welfare.


Projekt Medicinsikre botilbud

Formålet med indsatsen er at højne sikkerheden for borgere på botilbud i forbindelse med håndtering af borgernes medicin. Rent praktisk er målet at reducere antallet af medicinfejl.

Projekt Medicinsikre botilbud har fire faser:

Indsatsen skal være med til at:

  • Øge medarbejdernes viden om medicin, medicinhåndtering og bivirkninger.
  • Udvikle og implementere metoder og arbejdsgange for sikker medicinering.
  • Udvikle en kultur, hvor læring af fejl og utilsigtede hændelser er en fast del af arbejdet.

Læs mere om Projekt Medicinsikre botilbud

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Sales Executive

Martin Clemmensen Nielsen

Tlf:  +45 7260 1062

Email:  macni@eg.dk