Ny markedsstrategi fører til SonWin-as-a-Service
Store investeringer og optimeret service er hovedindholdet i en klar strategi, så det opdaterede SonWin fastholdes som en af forsyningsselskabernes foretrukne afregningsløsninger.
- Jeg er glad for, at vi nu kan løfte lidt af sløret for planerne for Sonwin, hvor vi er i fuld gang med at flytte løsningen fremad med syvmileskridt. Både i form af helt nye forretningsmodeller og services og ikke mindst en massiv investering i platformen, siger direktør Rasmus Dalby Martinussen, EG Utility.
Relanceringen skal fastholde og udbygge SonWin, som en af markedets absolut bedste afregningsløsninger.
- I EG Utility er vi kendt for flere stærke afregningsløsninger som EG Xellent til forsyningsselskaber, der foretrækker en Microsoft D365-platform, Gasell, der er målrettet el-handlere og Zynergy, der især står stærkt på det svenske marked. Nu er vi klar med en relancering af Sonwin, og kunderne oplever allerede nu en række markante forbedringer og muligheder siger Senior Product Manager, Henrik Hjorth Hansen, EG.
Nøgleordene i relancering af SonWin-as-a-Service er Azure Cloud, budgetsikkerhed, Facility Management-aftaler, BPO-aftaler og ikke mindst en omfattende teknisk og designmæssig opgradering af selve platformen.
Første del af relanceringen er godt i gang, idet kunder som Energi Hurup allerede er flyttet fra interne servere til Microsofts cloud-miljø, Azure (SWoA).
Ved at flytte løsningen fra kælderen op i skyen, slipper vores kunder for en række bøvlede opgaver, og vi står nu for driften af cloud-løsningen samt sørger for, at hosting-platformen er sikker og skalerbar.Henrik Hjorth Hansen, Senior Product Manager, EG
Næste element i relanceringen er budgetsikkerhed. SonWin opdateres løbende, og omkostningerne til opdateringer som følge af lovmedholdelighed og ønsker fra brugerne bliver fordelt i forhold til den enkelte kundes størrelse.
- Fordelen ved den model er, at de største kunder betaler mest, og alle slipper billigere, end hvis de selv skulle have betalt for det hele. Ulempen er, at det er svært at forudse fra årets start, hvad det kommende års udvikling vil koste. Derfor tilbyder vi nu kunderne budgetsikkerhed, siger Henrik Hjorth Hansen.
Aftalen om budgetsikkerhed betyder, at kunderne kan indgå en fastprisaftale, hvor de ved, hvad de skal betale for den type udvikling i de næste 12 måneder.
To andre nyskabelser, Facility Management-aftaler og BPO-aftaler, Business Process Outsourcing-aftaler skal gøre hverdagen lettere for kunderne.
En Facility Management-aftale indebærer, at EG Utility overtager en del af IT-afdelingens nuværende opgaver med fx versionsopdateringer, information til medarbejderne om nye funktioner, service-nedlukninger mm.
En BPO-aftale indebærer, at EG Utility overtager hele eller dele af de administrative arbejdsprocesser forbundet med afregning. Det kan være en fuldstændig outsourcing eller overtagelse af rutineprægede eller særligt vanskelige opgaver eller support i spidsbelastningsperioder i forbindelse med barsel eller ferie.
- Begge aftaletyper er fleksible og tilpasses den enkelte kunde, så de kun får og betaler for det, som de har brug for, siger Henrik Hjorth Hansen.
Sidst men ikke mindst er der sat gang i en omfattende opgradering af den nuværende SonWin-løsning.
- SonWin har mange år på bagen og indeholder derfor en række unikke funktioner, der gør løsningen til en af markedets absolut bedste stand-alone afregningsløsninger. Vi investerer nu massivt i en opgradering af den tekniske platform med en moderne brugergrænseflade og flere integrationer til andre systemer, som har været efterspurgt af vores kunder. Vi ser derfor frem til at kunne tilbyde vores kunder den fulde SonWin+-løsning, siger Senior Product Manager, Henrik Hjorth Hansen, EG.
Læs mere om EG Utility og vores løsninger