Velkommen til nye medarbejdere hos EG Healthcare
Få blandt andet at vide hvad en technical writer skriver, og hvad en softwaretester tester. Mød tre nye i EG Healthcare:
Stella Schultz Jørgensen, technical writer
Kernen i jobbet som technical writer er at kunne kommunikere kompleks information på en letforståelig måde til vores brugere.
Min hovedopgave er at dokumentere WinPLC og TDjournal, både manualer og opdateringsvejledninger, ligesom jeg udarbejder adviseringer og produktark. Desuden løser jeg forskellige ad hoc opgaver inden for dokumentation, blandt andet hjemmesideopdatering og kommunikation om kurser.
Jeg er uddannet ingeniør i sundhedsteknologi med forretningsspecialisering. Jeg er 24, bor i Aarhus med min kæreste Rasmus, og min fritid bruger jeg gerne på at være aktiv. Jeg har tidligere dyrket længdespring på eliteniveau og er nu ungdomstræner for 14-15-årige atleter.
Anna Seeberg Hansen, konsulent
Min kerneopgave som konsulent er at sørge for, at vores kunder får en god og tryg opstart med EG Clinea. En stor del af jobbet drejer sig derfor om leveranceopgaver hos kunderne - herunder klargøring og opsætning af systemer og databaser samt rådgivning og sparring undervejs.
Jeg er uddannet i IT og webkommunikation og har tidligere arbejdet hos MedCom. Desuden har jeg skrevet speciale inden for brugen af medicinsk teknologi i sygehuspraksis. Jeg bor i Aarhus og nyder at være fysisk aktiv i fitnesscenteret og bruge tid sammen med venner og familie.
Hamid Ansari, softwaretester
Min hovedrolle som softwaretester er at arbejde tæt sammen med vores udviklere og teste og vedligeholde vores EG Clinea-produkt. Derudover er jeg også en del af et team, som har til formål at udvælge et fælles automatiseret testværktøj til vores division.
Jeg kommer fra en stilling som frontend-udvikler/projektleder. Derudover har jeg også tidligere arbejdet som softwaretester. I min fritid elsker jeg at tilbringe tid sammen med min kone og datter, og når omstændigheder tillader det, bruger jeg meget tid på basketball både som spiller og træner.
Kontakt EG Healthcare og hør mere
Ring til os
Vi har lukket