Finske Hyvinkää benytter EG Omega for at reducere energiforbrug og CO2-udledning
Den finske by Hyvinkää i Hyvinge Kommune vil reducere sit energiforbrug med 7,5% i 2025 - det kræver mod, en dedikeret indsats og de rigtige værktøjer.
Samtidig er byen med i HINKU-samarbejdet, hvor en række kommuner vil reducere deres CO2-udledninger med 80 % i 2030.
- For at nå disse mål, er vi nødt til at gå beslutsomt til værks, siger forvaltningschef Marko Hytönen, Hyvinkää.
EG som partner
Derfor har den sydfinske by med 45.000 indbyggere nedsat et energispareudvalg, der overvåger det løbende energiforbrug med EG som partner.
- Ved hjælp af EG Omega overvåger vi vores energiforbrug, og vi får nogle rigtig gode rapporter, som bliver sendt hele vejen til kommunalbestyrelsen.
Hyvinkää administrerer mere end 100 ejendomme, og de daglige energirapporter, der viser forbruget i realtid er vigtige, når byens teknikere skal overskue om driften kører, som den skal.
- Ved hjælp af rapporterne er det let at finde frem til afvigelser, og på den måde sparer vi en stor del energi.
Er der problemer med varmesystemet i en ejendom, bliver det hurtigt opdaget via et unormalt varmeforbrug, så fejlen kan blive rettet, forklarer Marko Hytönen, Hyvinkää.
- Problemet løses omgående, så vi ikke mister penge eller spilder energi, siger Marko Hytönen, der forklarer at netop adgang til præcis og opdateret viden er en del af årsagen til, at energispareudvalget har vist sig så effektivt:
Den viden, der er til rådighed, får tingene til at flytte sig. Netop derfor er EG Omega et rigtig vigtig værktøj for os.Marko Hytönen, Hyvinkää
Både den viden som brugerne opnår ved at benytte EG Omega, og ikke mindst de løbende forslag til energioptimering baseret på online data og kunstig intelligens, har vakt stor opmærksomhed i de danske kommuner:
- Vi oplever lige nu en stor interesse fra kommunerne side for EG Omega, fordi de har et stort behov for ikke alene at dokumentere udviklingen i forbrug og CO2-udledninger, men også for at finde de steder, hvor det bedst kan betale sig at investere i energiforbedringer, siger Senior Sales Executive i EG, Lotte Jensen.
Om EG Omega
Med Sustainablity and Energy Management Systemet, EG Omega, kan man automatisk identificere forbrug og emissioner samt potentialet for energibesparelser. Dette er baseret på real time monitorering og analyse af forbrugsdata ved hjælp af kunstig intelligens og machine learning.
Løsningen er velegnet til kommuner, regioner, detailhandelskæder, boligselskaber og andre offentlige og private virksomheder med behov for energioptimering på tværs af flere lokationer.
EG Omega samler alle relevante data, rapporter og analyser på et sted, så man løbende kan overvåge og optimere sit forbrug i real time samt dokumentere effekten af indsatsen med konkrete data. Løsningen er ISO 50001- og ISO 14001-certificeret.
Læs mere om EG Omega
Kontakt os
EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.
Kontakt os for yderligere information og demonstrationer, og vi er glade for at hjælpe dig.
Senior Sales Executive
Rasmus Pedersen
Email: rpede@eg.dk
Senior Sales Executive
Thomas Kolze
Email: tkolz@eg.dk