03. august 2021

Nemmere integration med EG WinPLC

Med LabResult API tilbyder vi mulighed for at integrere eksterne applikationer med WinPLC på en fleksibel måde. Det betyder, at leverandører af testudstyr har mulighed for at lave egen integration fra udstyret direkte til WinPLC vha. vores API.

Grundlæggende giver API'et mulighed for simpelt at oprette et testresultat i WinPLC med de foreskrevne detaljer, såsom patient CPR-nr., dato og tid for prøvetagning, kommentar til resultatet osv.

Dertil kommer, at løsningen er tilpasningsdygtig i forhold til:

  • Testresultatets format. Der oprettes altid et overordnet resultat, som kan indeholde al testdata. Dertil er det muligt at oprette specifikke underresultater, f.eks. i forbindelse med specielle test, efter lægernes ønske.
  • At medtage grafisk materiale i testresultatet. Der er mulighed for at vedhæfte en PDF-fil på forskellige måder, alt efter filens format.
  • At tilføje analysekoder i form af standard- og unikke IUPAC koder, som anvendes af klinisk personale.

Samlet set giver LabResult API lettere adgang til at servicere alle de lægeklinikker, som anvender WinPLC.

Ved interesse eller spørgsmål er I velkomne til at kontakte os på salg.healthcare@eg.dk eller +45 7260 2610.

Læs mere om de tekniske detaljer bag løsningen (pdf)