Dommerrespekt for it-vindende håndværkere
Der er respekt fra dommerne til de it-vindende håndværksmestre efter Dansk Byggeris it-messe. Årets vindere er bedre end de fleste andre håndværkere til at løfte deres forretning. It-vinderne er gode til at spare tid med it og gode til at udnytte data på tværs i virksomheden. Det giver overblik over økonomien.
Dansk Byggeri ser en tendens til, at flere håndværkere får øje på, at it-værktøjer ikke bare gør hverdagens opgaver nemmere, men kan løfte hele deres forretning. Men Dansk Byggeri ser også, at håndværksmestrene har en udfordring med at få det optimale ud af deres it-løsninger. Implementeringen er svær.
Den nød har it-vinder blikkenslager Steffen Petersen knækket sammen med EG Byg & Installation, der har leveret to it-løsninger til firmaet. Løsninger som sammen giver en effekt.
Kunne vinde i flere kategorier
I dommerpanelets begrundelse til det århusianske blikkenslagerfirma, der vinder ved it-messen i tilbudsgivning, en af fem kategorier, lyder det:
'Blikkenslagerfirmaet Steffen Petersen ApS, Viby J. kunne i princippet vinde i de fleste kategorier. Når det bliver tilbudsgivning, skyldes det brug af sags-informationer i forhold til efterkalkulation og økonomisk opsamling på sagerne.'
Steffen Petersen selv, der ejer blikkenslagerfirmaet med 20 mand, fremhæver det overblik, som it-værktøjerne giver ham.
- Man skal være obs på styring. Vi ved altid, hvad vi har lavet.
Dokumentation er vigtig over for både myndigheder og kunder. Det kan vi med vores it, hvor vi har det hele samlet, alt fra fotodokumentation til det større overblik over timer, materialer og økonomi, fortæller Steffen Petersen. Firmaet har programmerne Dynamic til tilbudsberegning og EG One til den daglige drift.
Murerfirma høster store besparelser
En anden it-frontløber, som vandt i kategorien administration, er murermesterfirmaet Ove Larsen A/S.
Murermesterfirmaet har tre it-løsninger fra EG Byg. Her sagde dommerne:
'Murermester Ove Larsen A/S, Vejle, har høstet store besparelser i administrationen og har fået styr på alle administrative processer og lægger stor vægt på implementering og satser på standard it-værktøjer'.
Begge firmaer er gode eksempler på, at it flytter forretningen, fordi arbejdet kan gøres nemmere flere steder i virksomhederne, især når it-systemerne arbejder sammen. For Gitte Jensen, kontorassistent i Murermester Ove Larsen A/S sparer det fx tastearbejde og arbejdsgange, fordi EG Lønservice-programmet taler sammen med hele den øvrige administrationsdel.
It-rollemodeller har bedre styr på forretningen
It-konkurrencen handler ikke om, hvor meget it, håndværksmestrene har investeret i. Dommerne har fokuseret på, at virksomhederne har it-værktøjer, der gør en positiv forskel i hverdagens opgaver og på bundlinjen.
En af dommerne, Martin Profit Jakobsen fra BASIT, byggeriets it-rådgivningsfirma, har ifølge Mester Tidende bemærket, at de it-modne virksomheder har færre udfordringer med styring og overblik i virksomheden end 'de gennemsnitlige håndværksvirksomheder'. Martin Profit Jakobsen har stået for at indsamle og behandle data fra alle deltagere i it-konkurrencen.
Ifølge BASIT viser analyser, at 48 procent af håndværksmestrene generelt døjer med tidsregistrering i forhold til løndelen, mens kun 9 procent af de it-modne håndværksfirmaer oplever det.
Dommerpanelet bestod af repræsentanter for Dansk Byggeri, Teknologisk Institut/Bygge og Anlæg, BASIT og Mester Tidende.
Få hele historien med it-vinder Blikkenslager Steffen Petersen ApS her
Kontakt salg
Ring til os
Vi har åbent