Blippit i kassen
30. januar 2020

Blippit integreret med EG Retails betalingsløsning lanceres på markedet

EG Retail har integreret Blippit i sin betalingsløsning Payment-platform og har nu besluttet at lancere den på markedet i forbindelse med sin kommende produktrelease den 31. januar 2020.

Blippit bliver i første omgang tilgængelig for kunder, som anvender løsningen Fackta POS, og vil senere på året blive introduceret på koncernens fælles platform for alle kunder.

EG Retail er en førende leverandør af løsninger til detailhandlen i Norden. Lindbak Retail Systems blev en del af EG i 2019, og sammen med Fackta er EG Retail et selvstændigt forretningsområde med et endnu mere fokuseret tilbud til sine kunder.

Facktas handelsløsning findes i 5.000 installationer inden for især sport- og modebranchen, og betalingsløsningen understøtter Swish, Klarna, Alipay og Mobile Pay, som er almindeligt brugt i Danmark og Finland, samt de fleste typer bank- og kortterminaler.

EG Retail tilbyder en bred løsningsportefølje, der er udviklet i samarbejde med markedets største og førende detailhandelskæder i Norden inden for brancherne specialhandel, sport/mode, fødevarer og service. EG Retails løsningar er udviklet, så de leverer gnidningsløse kundeoplevelser, øget salg, højere rentabilitet og større kundeloyalitet hos kædens kunder.

Integrationen med Blippit betyder, at kunder til forhandlere, som anvender EG Retails betalingsløsning og Blippits appterminal, kan identificere sig ved kassen, inden købet registreres til betaling, ved at bruge en mobilapp, der understøtter Blippit, f.eks. Swish.

Kunden kan identificeres, inden købet registreres, hvilket giver mulighed for mersalg gennem individuelt tilpasset service, og eventuelle loyalitetsrabatter kan fratrækkes ved kassen.

EG Retail vil præsentere integrationen med Blippit som en af nyhederne i den produktrelease, der lanceres den 31. januar 2020.

Blippit vil markedsføre og indgå aftaler med de handelskæder, som er interesserede i Blippits appterminal for at gøre betaling ved kassen endnu nemmere.

- Når Blippit er integreret i EG Retails betalingsløsning, får vi mulighed for at samarbejde med mange store handelskæder. Nu skal man blot forbinde appterminalen med kassen for at kunne tage imod Swish-betalinger. Dette åbner også op for dialog med andre betalingsapps i Norden, fortæller Joachim Samuelsson, adm. direktør hos Blippit.

- Vi er utroligt glade for samarbejdet med Blippit og for at kunne tilbyde vores kunder en fleksibel løsning til Swish-betalinger. Den store fordel ved denne løsning er, at man kan identificere kunden på et tidligt tidspunkt ved kassen, tilbyde bedre service og skabe mersalg, siger Christina Bergqvist, adm. direktør hos EG Retail, Sverige.

Få flere oplysninger ved at kontakte:

Christina Bergqvist, adm. direktør for EG Retail, Sverige.

Telefon +46 709 933 037, E-mail christina.bergqvist@lindbak.se


Om EG Retail

EG Retail er en førende leverandør af fordelagtige it-løsninger til 40 ambitiøse detailhandelskæder i Skandinavien. De innovative løsninger fra EG Retail skal bidrage til at give vores kunder en værdiskabende og øget konkurrenceevne, forenkle kundernes hverdag og sikre gode købsoplevelser.

Mere end 7.000 butikker i Europa anvender dagligt vores løsninger, og der foretages årligt mere end 150 milliarder transaktioner via vores handelsløsning. Læs mere om EG Retail.

 

Om EG A/S

EG Retail er en del af EG-koncernen, en skandinavisk softwarevirksomhed med cirka 1.000 medarbejdere. Virksomheden har 22 kontorer i Skandinavien og Polen. Vi udvikler, leverer og yder service på vores egen software for mere end 9.500 kunder inden for den private og offentlige sektor. Læs mere på eg.dk.


Om Crunchfish – crunchfish.com

Crunchfish AB (”Crunchfish”) udvikler og markedsfører patenterede interaktionsløsningar til mobil handel og augmented reality. Aktiviteterne vedrørende mobil handel foregår i datterselskabet Crunchfish Proximity med fokus på tæt interaktion. Med vores egenudviklede appterminal og software giver vi mulighed for indløsning af kuponer og betaling ved at blippe. Kommercialiseringen sker i samarbejde med ClearOn i deres joint venture Blippit.

Inden for augmented reality tilbyder virksomheden software til bevægelsesstyring af AR-briller og anden forbrugerelektronik. Softwaren er en af de førende i verden og findes i tocifrede milliontal på markedet gennem kunder såsom OPPO, Epson og Lenovo. Crunchfish har været børsnoteret på Nasdaq First North Growth Market siden 2016. Virksomheden blev grundlagt i 2010 og har hovedkontor i Malmø.