EG A/S - En af Skandinaviens største softwarevirksomheder
02. september 2019

EG’s nye bestyrelse er på plads

Efter at EG blev overtaget af Francisco Partners i juni i år, er EG’s nye bestyrelse nu på plads. Bestyrelsen er udvidet fra fem til otte medlemmer og består af erfarne internationale tech-profiler, repræsentanter fra Francisco Partners og medarbejderrepræsentanter.

Med udvidelsen ser ledelsen i EG og ejer Francisco Partners frem til at styrke EG's markedsposition som en af Nordens førende softwarevirksomheder.

- Vi er glade for, at den nye bestyrelse nu er på plads, og personligt glæder jeg mig til at arbejde sammen med yderligere tre medlemmer, Stephan Scholl, Carsten Knudsen og Paul Ilse.

EG’s bestyrelse består af profiler med stærke baggrunde fra globale softwarefirmaer og en dyb forståelse for hele softwarebranchen og samtidig en forståelse for den rejse, vi har foran os. Vi ser alle frem til at fortsætte væksten af EG som et rent softwareselskab, fortæller CEO i EG, Mikkel Bardram.

In English: EG's new board is now in place (pdf)

Den nye bestyrelse udgøres af formand Petri Oksanen, deal partner hos Francisco Partners, næstformand Deep Shah, co-president hos Francisco Partners, Quentin Lathuille, vice president hos Francisco Partners, Paul Joseph Ilse, senior operating partner Francisco Partners, Stephan Scholl, tidligere president i Infor, Carsten Knudsen, der besidder en række bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv, samt to medarbejderrepræsentanter Poul Rabjerg, senior udvikler og Brian Frandsen, der er udviklingsspecialist.

- Francisco Partners er specialiseret i opkøb og udvikling af teknologi- og softwarevirksomheder, og i bestyrelsen har vi samlet et stærkt felt af kompetencer inden for software, som kan fortsætte vækststrategien for EG som en af Skandinaviens førende leverandører af branchespecifik software til offentlige og private kunder i en lang række brancher, siger Petri Oksanen.
 

Om Francisco Partners

Francisco Partners er en ledende global kapitalfond, specialiseret i tech-virksomheder. Siden grundlæggelsen for mere end 19 år siden har Francisco Partners rejst over 14 milliarder $USD i kapitaltilsagn, samt investeret i mere end 200 teknologivirksomheder, som gør dem til en af de mest aktive og mangeårige tech-investorer.

Fonden investerer i virksomheder, hvor fondens branchespecifikke viden og operationelle kompetencer kan bidrage til at realisere virksomhedernes potentiale optimalt. For mere information om Francisco Partners, se www.franciscopartners.com
 

Om EG A/S

EG er en skandinavisk softwarevirksomhed med mere end 1.000 medarbejdere, der arbejder fra 24 kompetencecentre i Skandinavien og Polen. Vi udvikler, leverer og servicerer vores egen software til mere end 9.500 private og offentlige kunder.
 

Kontakt for yderligere oplysninger

CEO, Mikkel Bardram, EG, telefon +45 2922 6548, e-mail mibar@eg.dk