Fagligt netværk når det er bedst
- Det var et godt årsmøde og en rigtig udbytterig brugergruppetur, vi havde i september. Det hele var samlet i ét, både virksomhedsbesøg, møde, netværk, valg til bestyrelsen - og hyggeligt samvær. Det er fagligt netværk, når det er bedst, fortæller bestyrelsesmedlem Preben Wittrup, der har været en del af ASPECT4-brugergruppen de seneste fem år. Turen var arrangeret af bestyrelsen i EG UserGroup.
Programmet fra torsdag den 5. til fredag den 7. september bød på hele tre virksomhedsbesøg hos ITW BYG, XL-BYG, Jens Schultz A/S Ærø og Rise Bryggeri med masser af faglige input og diskussioner. Undervejs holdt EG-graduate og konsulent Thomas Hedegaard desuden et oplæg om ASPECT4-moduler.
Årsmøde og valg i bussen
Første virksomhedsbesøg var hos ITW BYG i Middelfart, hvor gruppen efter rundvisning på fabrikken spiste frokost.
- Vi fik en god snak med blandt andre ITW's IT-chef, vi hørte om håndtering af ordrer, og hvordan ITW bruger ASPECT4 i dagligdagen. Der blev også udvekslet ideer vedrørende mulige optimering af processer, noget der klart skal følges op på, siger Preben Wittrup.
Årsmødet og valg til bestyrelsen foregik af praktiske årsager i bussen på vej til næste destination: Ærø.
Efter alle var indkvarteret på Hotel Ærøhus og Ærø Marina, bød programmet på en guidet rundtur med en vægter i det gamle Ærøskøbing, byen som er den bedst bevarede 1700-tals by herhjemme.
Trælast og ø-kultur
Fredag var der virksomhedsbesøg, rundvisning og faglig sparring hos XL-BYG, Jens Schultz Ærø i Marstal, der trods øens størrelse har et stort sortiment.
Tredje og sidste virksomhedsbesøg gik til Rise Bryggeri i Ærøskøbing, hvor EG-konsulent Thomas Hedegaard om eftermiddagen med sit oplæg om udvalgte ASPECT4-moduler skabte en god og livlig dialog blandt deltagerne, der fik svar på mange spørgsmål.
Sidst på dagen lå et besøg på Søfartsmuseet i Marstal Havn, og resten af fredagens program var sat af til networking. Preben Wittrup fortæller om programmet:
- En blanding af fagligt og underholdning, som deltagerne var godt tilfredse med. Det viser vores efterfølgende evaluering. Det er vigtigt, at der også er sat tid af til at netværke, så man får de faglige snakke. Denne gang havde vi i øvrigt to nye medlemmer med.
Hvad får man ud af at være med i EG UserGroup?
EG UserGroup er en brugergruppe på ASPECT4's brancheløsning til trælast. Gruppen har eksisteret siden 1998 og har fokus på EG's udvikling af programmer i ASPECT4 til trælastbranchen og på at informere om dem.
Netværk er især formålet med ASPECT4-brugergruppen, og det er et netværk, der går på tværs af landsdelene. Men hvad får medlemmerne ellers ud af at være med i brugergruppen? Her er nogle af fordelene:
- Indblik i, hvordan andre virksomheder bruger programmerne fra EG
- Sparring om forskellige problemstillinger på tværs af virksomheder
- Indflydelse på releaseudviklingen hos EG
- Medbestemmelse om, hvilke emner der tages op i brugergruppen og på gå-hjem-møder
- Socialt netværk
2-4 aktiviteter om året
Hvert år arrangerer brugergruppen typisk 2-4 faglige aktiviteter. Emnerne har blandt andet været nyheder i ASPECT4 Trælast, logistik og håndtering af varer, behandling af lagerdata, tips og tricks om ASPECT4 Finance og faglige oplæg ved eksterne oplægsholdere fra andre virksomheder.
Nogle af aktiviteterne kan være gå hjem-møder af 3-4 timers varighed med mulighed for at besøge andre trælaster, ligesom der er brugergruppedage og den årlige brugergruppetur.
Vil du være med?
Der er altid plads til nye medlemmer i EG UserGroup-netværket. Kontakt gerne Preben Wittrup, Senior Consultant EG, direkte på telefon 2069 4441 eller på mailen prwit@eg.dk eller Lise Aarslew-Jensen, Formand i EG UserGroup på telefon 5488 4418 eller på mail laaj@aarslew.dk