Lettere at håndtere helbredstillæg digitalt
Som pensionist kan man søge om helbredstillæg til en række udgifter.
Loven skelner mellem almindeligt og udvidet helbredstillæg. Fælles for de to former for helbredstillæg er dog, at de skal individuelt behandles af kommunen, der skal sikre sig, at borgeren er berettiget til ydelsen, og derefter kontrollere de modtagne fakturaer fra kommunens leverandører, inden de kan udbetale støtten til den enkelte borgere.
Derfor er det ofte både besværligt og tidskrævende at håndtere de mange ansøgninger om helbredstillæg i kommunerne.
Læs mere: Borger.dk om reglerne for helbredstillæg
Ca. 10.000 fakturaer årligt
En kommune som Roskilde Kommune med godt 87.000 indbyggere modtager hver uge 10-12 nye ansøgninger om støtte til fx tandproteser og nye briller, og hver måned skal kommunens ansatte håndtere mellem 700 og 900 afregninger i forbindelse med helbredstillæg.
Regningerne kommer typisk fra leverandører som tandlæger, optikere og fodterapeuter, der har leveret henholdsvis proteser, briller og fodpleje til borgerne.
Læs artikel: Selvbetjeningsløsninger skal være mere brugervenlige
Afregningsdelen fylder meget
Især afregningsdelen kan være belastende for kommunens administration, der skal kontrollere de mange regninger og sikre sig, at borgerne har krav på at få udbetalt det ansøgte beløb. Hver enkelt faktura skal ofte håndteres manuelt, og for Roskilde Kommune betød det ofte ventetider på op til syv uger, før borgeren fik refunderet sine udlæg.
Ved at digitalisere sagsbehandlingen er det lykkedes at:
- Nedbringe sagsbehandlingstiden fra 3-6 uger til 1-7 dage
- Reducere tidsforbruget med 80 %
- Øge kvaliteten og undgå fejl
- Reducere antallet af klagesager.
Langt flere af kommunens leverandører er desuden begyndt at aflevere deres fakturaer digitalt, ligesom sagsbehandlingen af nye ansøgninger også er blevet effektiviseret:
– Hvis vi har alle oplysninger, kan vi i dag træffe en ny afgørelse ganske hurtigt, fordi vi kan sende leverandørens overslag elektronisk til borgerens e-Boks, benytte en række brevskabeloner og på den måde undgå en række arbejdsgange, forklarer teamleader Sanne Hou Præst, Roskilde Kommune:
– Vi havde ellers været igennem arbejdsgangene flere gange og troede ikke, at det kunne gå så hurtigt. Men nye sager kan i dag afgøres langt hurtigere end før, og vi kan ofte udbetale penge til borgeren fra dag til dag. Det er helt vildt, hvad digitalisering med EG On Helbredstillæg har gjort for os.